Skolestart og undervisningspligt

Pligten til at modtage undervisning omfatter, efter folkeskolelovens § 32, ethvert barn, der bor her i landet. Det gælder for børn, der skal opholde sig her i landet i mindst seks måneder – dog ikke asylansøgere, som modtager undervisning efter reglerne i udlændingeloven.

Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin – det vil sige 10 års undervisning i grundskolen.

For elever, der går et eller flere klassetrin om, ophører undervisningspligten dog først, når eleven har afsluttet undervisningen i 9. klasse eller har afsluttet et uddannelsestilbud, der er ligestillet med grundskole - for eksempel på en fri skole eller ved et særligt tilrettelagt forløb.

Undervisningspligten ophører under alle omstændigheder den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år.

Skolestart kan finde sted både før og efter det tidspunkt, hvor undervisningspligten almindeligvis indtræder.

Tidlig skolestart

Et barn skal, efter forældrenes anmodning, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder fem år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Der skal foretages konkret vurdering af barnet, før det kan besluttes, om barnet kan begynde tidligt i børnehaveklassen. Ved vurderingen må det også indgå, om barnet kan følge med klassen op i 1. klasse. Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.

Udskudt skolestart

Udskudt skolestart kan ske, hvis det er begrundet i barnets udvikling. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at barnets undervisningspligt udsættes i et år. Det gælder uanset, om barnet skal starte i folkeskolen eller i en fri grundskole. Kommunalbestyrelsen træffer normalt sin afgørelse på grundlag af en individuel undersøgelse af skolemodenheden eller efter indhentelse af en udtalelse fra lederen af barnets børnehave.

Børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) er ikke omfattet af undervisningspligten i folkeskolelovens §§ 32-35, ligesom kommunerne heller ikke er forpligtede til at sørge for deres undervisning i folkeskolen.

Dette er en følge af, at børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) ikke kan anses for at have bopæl her i landet. De kan heller ikke anses for at have ophold her i landet.

Der er intet i folkeskoleloven, der er til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan imødekomme et ønske om, at børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) optages i folkeskolen. Det er således kommunalbestyrelsen, der i hvert enkelt tilfælde træffer beslutning om, hvorvidt det pågældende barn kan optages i folkeskolen.

Der har været en langvarig praksis for, at i de tilfælde, hvor børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) ønskes optaget i folkeskolen, har ministeriet henstillet til den pågældende kommune at optage barnet, medmindre undervisningen af barnet er forbundet med ekstraordinære store omkostninger. Det er således op til kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde at træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil optage det pågældende barn i folkeskolen og dermed afholde udgifterne ved barnets undervisning. 

Formuleringen af ministeriets henstilling i sådanne tilfælde skal ses i lyset af, at kommunerne ikke er forpligtede til at tilbyde børn af udenlandske ambassadefunktionærer (diplomater m.fl.) undervisning i folkeskolen.

Det er ikke muligt for private at købe en plads på hverken en specialskole eller en folkeskole. Det har sammenhæng med, at folkeskolelovgivningen udtømmende gør op med kommunernes funktioner og opgavevaretagelse på folkeskoleområdet, herunder i forhold til forældrebetaling mv.