Uddannelsens tre spor

Uddannelsens tre spor

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) består af tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu).

Opbygning af FGU

Den almene grunduddannelse (agu)

Agu henvender sig til den unge, der gerne vil have adgang til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, eksempelvis den 2-årige HF. Agu indeholder praksisrettet undervisning i almene fag, som er tilrettelagt så det teoretiske og abstrakte gøres mere håndgribeligt og virkelighedsnært. Det betyder typisk, at undervisningen kobles til de projekter eller temaer, eleverne arbejder med, så teori bliver sat i tæt forbindelse med praksis. Den almene fagrække består af velkendte fag f.eks. matematik, dansk, samfundsfag og engelsk, men rummer også nye fag, f.eks. PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære og Erhvervslære), der er udviklet specielt til FGU.

Produktionsgrunduddannelsen (pgu)

Pgu henvender sig til den unge, der lærer bedst ved at bruge sine hænder. Pgu er bygget op omkring et fagligt tema med værkstedsundervisning, hvor formålet er at gøre den unge klar til en erhvervsuddannelse eller til ufaglært beskæftigelse. Værkstedsundervisningen retter sig imod de erhvervsuddannelser, som naturligt indgår i hvert enkelt fagligt tema, men kan også i begrænset omfang være af mere kreativ art, f.eks. et musikværksted. De faglige temaer er særligt udviklet til FGU og består bl.a. af værkstederne Byg, bolig og anlæg, Industri, Mad og ernæring og en række andre værksteder. Undervisningen på pgu består af 2/3 produktion og 1/3 teori. Det betyder, at den unge – udover at vælge sig ind på et fagligt tema – også skal deltage i undervisning i f.eks. dansk, matematik og PASE.

Erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Egu henvender sig til den unge, der gerne vil i virksomhedspraktik og få konkrete erfaringer og kompetencer, der forbereder den unge til beskæftigelse eller en erhvervsuddannelse. Egu er en aftalebaseret praktik, der veksler mellem skoleforløb og praktik i en lokal virksomhed. Det er den kommunale ungeindsats, der aftaler praktikforløbet med en virksomhed og den unge. Ved siden af praktikforløbet deltager den unge i et skoleforløb med undervisning i et fagligt tema og i fag, der er relevante for praktikken. Forløbet på egu er fordelt med 2/3 praktik og 1/3 teori.

Uddannelsens niveauer

Hvert uddannelsesspor indeholder et introniveau og tre efterfølgende niveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring (pptx). I de almene fag anvendes betegnelserne G, E og D niveau, mens der i de faglige temaer anvendes FGU-1, FGU-2 og FGU-3 niveau. 

Eleverne kan begynde og afslutte på det niveau, som er det rigtige for den enkelte. Begyndelses- og slutniveau skal fremgå af den unges uddannelsesplan. På baggrund af uddannelsesplanen udarbejder skolen, sammen med eleven, en forløbsplan, der fastlægger uddannelsesforløbet og hvilke uddannelseselementer, der skal indgå. Det kan udover valg af uddannelsesspor for eksempel også være erhvervstræning, virksomhedspraktik, kombinationsforløb og valgfag på tværs af de tre spor.

Den unges indgang til FGU

Det er op til den kommunale ungeindsats at vurdere, om en ung er i målgruppen for FGU. Hvis den unge er i målgruppen, skal ungeindsatsen og den unge sammen udarbejde en uddannelsesplan, der inddrager den unges ønsker og tager højde for den unges forudsætninger og behov. Der tages udgangspunkt i uddannelsesplanen, når FGU-institutionen, i samarbejde med den unge, skal lave en forløbsplan. I forløbsplanen beskriver FGU-institutionen, hvordan den unge undervejs i uddannelsen når sine mål på vejen mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Når den unge starter på FGU, kan dette ske af en af de tre nedenstående indgange.

Afsøgningsforløb

Hvis en ung er uafklaret, kan den kommunale ungeindsats sætte et afsøgningsforløb i gang. Afsøgningsforløbet kan vare i op til to uger og foregår på FGU-institutionen. I afsøgningsforløbet kan den unge få erfaring med forskellige fagområder og få vurderet sit niveau i dansk og matematik. Den unge behøver ikke være målgruppevurderet til FGU inden afsøgningsforløbet. Afsøgningsforløbet kan indgå som en forberedende del af målgruppevurderingen.

Basisniveauet

Basis er indgangen for de unge, som ifølge deres uddannelsesplan har brug for kortere forløb, eller som begynder på et tidspunkt uden for de to årlige optag på sporene. Der er løbende optag på basis – det vil sige, at den unge kan begynde, når hun eller han er klar. For de fleste unge vil basisindgangen være en introduktion til det uddannelsesspor, som den unge efterfølgende skal starte på. Det faglige indhold på basis omfatter derfor undervisning, der er relevant for det efterfølgende spor. Hvis den ungefor eksempel skal fortsætte på agu, samles undervisningen omkring praksis, hvorimod den for elever på pgu og egu samles på et værksted. Den unge modtager undervisning på det niveau, der passer fagligt til den enkelte. Der er ingen begrænsning for, hvor længe et forløb på basis kan vare. Som udgangspunkt skal hele eller dele af den unges forløb gennemføres i agu-, pgu- eller egu-sporet, hvis der i uddannelsesplanen er en tidsplan med mulighed for det. Det vil sige, at den unge er målgruppevurderet således, at det kan lade sig gøre at starte ved de to årlige optag i uddannelsessporene. Ellers foregår den unges uddannelsesforløb i basis.

De efterfølgende niveauer

De tre spor agu, pgu og egu har optag to gange årligt – sommer og vinter. Optagelse på et spor giver den unge mulighed for at gennemføre forløbet på et mere fast og stabilt hold. På et fast hold møder den unge ind og er sammen med de samme personer hver dag, men den unge kommer også til at møde dem, der går på de andre spor. På samme måde som i basis kan den unge modtage undervisning på alle niveauer i almene fag og faglige temaer. Målene for undervisningen er defineret i den enkelte unges uddannelsesplan. De kan både omfatte personlige, sociale og faglige mål.

Uddannelsens varighed

Varigheden af uddannelsen afhænger af den enkelte unges forudsætninger og behov i forhold til at komme i uddannelse eller job. Varigheden bliver fastlagt i en dialog mellem den kommunale ungeindsats og den unge. Den samlede varighed af uddannelsen kan normalt ikke overstige to år. Dog kan varigheden af FGU forlænges, ved særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold. Det kan være i forhold til unge, der er ramt af sygdom, har et misbrug eller på anden måde er særlig udsat, men også unge som lige mangler det sidste, for at kunne få et uddannelsesbevis. Der kan desuden være forløb, som i særlige tilfælde forlænges med henblik på at undgå, at der opstår pauser i den unges uddannelsesforløb.

Kommunerne har derudover mulighed for at forlænge et FGU-forløb ud over to år, såfremt kommunen vurderer, at dette er hensigtsmæssigt. I givet fald opkræver institutionen betaling af kommunen efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (Betalingsloven).

Spørgsmål og svar

Hvordan fastlægges uddannelsens timetal?

FGU er i udgangspunktet en fuldtidsuddannelse og timeantallet fastlægges i indholdsbekendtgørelsen. Der er mulighed for, at en elev kan følge FGU med et reduceret timeantal under visse omstændigheder. Uddannelsens timetal for den enkelte elev fastsættes i den unges uddannelsesplan.

Elever kan således for eksempel på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling, deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid, herunder med eventuel forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne vedrørende forlængelse af forløb.

Hvordan tilrettelægges uddannelsens varighed?

Uddannelsens varighed fastsættes i den unges uddannelsesplan. Som led i den kommunale ungeindsats’ målgruppevurdering fastsættes blandt andet varigheden af den unges FGU-uddannelsesforløb i uddannelsesplanen.

Uddannelsesplanen indeholder en forventet start- og slutdato for et FGU-forløb og dertil et forventet indstignings- og udstigningsniveau. Uddannelsesplanen omsættes på FGU-institutionen til en forløbsplan, der fastlægger den enkelte elevs konkrete FGU-forløb.

Hvad er forskellen på basisforløb og FGU-forløb i de enkelte spor?

Uddannelsesstart på basis finder sted løbende under hensyn til den enkeltes behov, hvorimod uddannelsesstart på undervisningsniveauer som hovedregel finder sted to gange om året.

Forløbet på basis tilrettelægges i alle uddannelsesspor fleksibelt og omfatter undervisning i dansk og matematik, introduktion til uddannelsessporet, samt mulighed for deltagelse i relevante valgfag. Når eleven er afklaret i forhold til valg af uddannelsesspor, og der er uddannelsesstart på niveauet i det relevante spor, overgår eleven hertil.

Basisniveauet omfatter endvidere undervisning for unge, som alene har behov for at forbedre deres niveau i dansk, matematik eller begge fag for at opfylde adgangskrav til en erhvervsuddannelse, eller unge, som alene har behov for undervisning i almene fag for at imødekomme overgangskrav til en erhvervsuddannelses hovedforløb.

Skal FGU-institutionerne udbyde alle tre spor i FGU, og hvor lang er der afsat til at få tilpasset skolerne til at udbyde de tre FGU-spor?

De lokale forslag til placering af skolerne i forbindelse med fastlæggelse af dækningsområder og etablering af FGU-institutionerne har taget udgangspunkt i, at de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC med flere skulle bruges. En skole kan derfor ligge på flere matrikler.

Efter en overgangsperiode på 4 år skal FGU-institutionen og hver skole i FGU-institutionen i udgangspunktet indeholde alle tre spor af FGU. Der skal endvidere være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer på de tre spor.

For hver enkelt elev skal det klare udgangspunkt være, at al undervisning modtages på én matrikel. En skole skal således efter en overgangsperiode på fire år kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter m.v.

Af hensyn til både skolemiljøet og en samling af de tre spor på hver skole skal der ligeledes, efter overgangsperioden, være en passende afstand mellem matriklerne, så det bliver muligt for eleverne fra de forskellige matrikler at deltage i for eksempel fællesaktiviteter sammen, og at en elev ikke får meget længere til skole ved eventuelt sporskifte.

Der er ikke indlagt et afstandskriterium mellem skolerne, der er organiseret i en given institution. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde, herunder for yderområder, godkende at en institution og dens skoler ikke lever op til ovenstående krav, hvis det godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte spor mv..

Hvordan vælger man, hvilket af de tre uddannelsesspor den unge skal følge?

Hvis den unge er helt uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilken hovedretning, den unge skal følge. Her er der også mulighed for at foretage en realkompetencevurdering.

Hvis målet er at fortsætte i erhvervsuddannelse eller hf, eller eleven mangler alene at opfylde de formelle adgangskrav til eud, vil basisforløbet i agu-sporet være første niveau efter start på FGU. Hvis den unge derimod er uafklaret i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og ikke kan forestille sig at sidde på skolebænken igen, vil det fælles basisforløb til pgu og egu være relevant.

Hvis den unge er afklaret og allerede har forudsætninger i forhold til sit uddannelses- eller beskæftigelsesvalg, starter den unge på det relevante niveau og afslutter tilsvarende, når det relevante niveau er nået. Der er derfor ikke tale om, at eleven nødvendigvis skal gennemføre alle niveauer.

Kan man gå på FGU, hvis man er fyldt 25 år?

Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte, indtil man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.

Den kommunale ungeindsats har dog mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.

Hvilken dato i august skal eleverne starte?

Som udgangspunkt skal eleverne starte den 1. august 2019. Institutionen kan dog vælge, at eleverne starter senere – for eksempel en til to uger fra 1. august 2019. I denne periode vil eleverne fortsat have mulighed for at modtage skoleydelse, og institutionen kan modtage tilskud. Betingelsen for, at institutionen kan modtage tilskud for perioden er, at institutionen tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at der kompenseres for ikke afholdte undervisningstimer i løbet af det første skoleår. 

STUK råder institutionerne til så tidligt som muligt at afklare, hvordan de tilrettelægger arbejdet i den første periode efter opstart og sikrer, at de fysiske, administrative og undervisningsmæssige rammer er klar til at modtage eleverne.

Hvad sker der med erhvervsgrunduddannelsen (egu), når FGU begynder?

Erhvervsgrunduddannelsen ændres fra en individuelt tilrettelagt uddannelse til en institutionsforankret uddannelse. Indholdsmæssigt knyttes uddannelsen op på de faglige mål, der er i et fagligt tema, men det vil fortsat være en praktikbaseret uddannelse med et ansættelsesforhold i en virksomhed. Det vil som udgangspunkt være den kommunale ungeindsats, der får ansvaret for at finde praktikpladsen til eleverne. De elever, som er startet på den eksisterende erhvervsgrunduddannelse før 1. august 2019, kan afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler og med samme vilkår for eksempelvis skoleydelse.

Kan FGU-institutionen overtage egu-vejledningen mv. med igangværende egu-forløb? 

Hvis kommunalbestyrelsen ikke har benyttet sin mulighed for at lade en produktionsskole tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse på vegne af kommunen, jf. egu-lovens § 1, stk. 5, så ligger opgaven fortsat i kommunen efter 1. august 2019 for egu-forløb etableret før denne dato. Der er i overgangsbestemmelserne ikke taget stilling til, om en kommune efter 1. august 2019 kan delegere en igangværende egu-vejledningsopgave til en FGU-institution. Da der skal være klar lovhjemmel til at uddelegere en kommunal myndighedsopgave, er vurderingen umiddelbart, at det ikke vil være muligt.

Kan produktionsskoleelever færdiggøre deres forløb under eksisterende lovgivning og ordninger?

De elever, som før den 1. august 2019 er påbegyndt uddannelse eller aktivitet efter lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26. januar 2017, afslutter uddannelsen eller aktiviteten efter de hidtil gældende regler. Elever afslutter uddannelsen eller aktiviteten på en institution for forberedende grunduddannelse, såfremt og i det omfang uddannelsen eller aktiviteten foregår ved en institution, som helt eller delvis overdrages eller sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse.

Har KUU-elever mulighed for at fortsætte på det sted de startede? Skal de tilbydes muligheden for at skifte til FGU, og skal disse KUU-elever i givet fald informeres om, at FGU også er en mulighed? 

Det fremgår ikke af overgangsbestemmelserne til FGU-loven, at en KUU-elev skal tilbydes muligheden for at skifte til FGU. Det fremgår imidlertid af § 30, stk. 15, i loven om ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v., jf. lov nr. 745 af 8. juni 2018, at KUU-elever fra og med den 1. januar 2019 har ret til at blive målgruppevurderet til forberedende grunduddannelse i henhold til § 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, uanset om eleven eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen. 

Hvordan overgangsbestemmelserne for KUU eleverne konkret og praktisk udmøntet forventes at blive aftalt mellem KUU-tovholdernetværk og FGU-institutionerne, således at elevernes tarv i overgangsperioden tilgodeses mest muligt ud fra lokale hensyn og behov.

Sidst opdateret: 4. april 2019