Hovedsigte og frihed og folkestyre-kravet på efterskoler

En efterskole skal opfylde kravet om frihed og folkestyre og demokratisk dannelse.

Hovedsigtet med skoleformen er, at en efterskole skal tilbyde undervisning og samvær indenfor livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Derudover er det i efterskoleloven fastsat et frihed og folkestyre-krav - vedrørende skolens formål og hele dens virke. Kravene gælder ikke kun i undervisningen, men også i den samlede måde, skolen fungerer på i hverdagen. 

Hvad siger loven?

Efterskoler skal – i deres formål og hele virke – forberede eleverne på at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre. Det betyder blandt andet, at skolen skal:

• styrke elevernes demokratiske dannelse
• fremme kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
• understøtte ligestilling mellem kønnene

Kravet gælder hele skolens virksomhed og omfatter både undervisningen og skolens øvrige aktiviteter, fællesskaber og beslutningsprocesser.

Se lovgrundlaget i efterskoleloven, § 1, stk. 5 (retsinformation.dk)

Hovedsigtet kan forklares med, at livsoplysning fx kan dreje sig om universelle og almenmenneskelige problemstillinger, og handle om eksistens og de store spørgsmål i tilværelsen. Folkelig oplysning kan dreje sig om de store og små fællesskaber, mens demokratisk dannelse bl.a. kan handle om at danne eleverne til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. 

Hvad indebærer kravene

Skolen skal:

• undervise i principperne for det danske folkestyre
• give eleverne en demokratisk forståelse
• styrke elevernes forståelse for egne og andres muligheder for at bidrage til fællesskabet

Det gælder både i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter.

Frihed og holdningsprægning

Efterskoler har frihed til at bygge deres undervisning og virke på religiøse, politiske eller andre livsanskuelser. Men:

• påvirkningen må ikke skade elevernes demokratiske dannelse
• skolens værdier skal understøtte elevernes evne til at deltage i et demokratisk samfund

Skolen må således gerne formidle holdninger og værdier, men undervisningen og det pædagogiske arbejde skal give plads til refleksion, dialog og forskellige synspunkter.

Styrelsens tilsyn

Styrelsen fører tilsyn med, om skolerne efter deres formål og hele deres virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Tilsynet ser blandt andet på, hvordan skolens værdigrundlag, undervisning, daglig praksis og fællesskaber understøtter elevernes demokratiske dannelse.

  • Kontor for Frie Skoler

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 53 33

     

    Du kan kontakte os om generel vejledning om fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.

    Styrelsen er ikke en klageinstans, hvor forældre og elever kan klage over enkelte skoler. Dermed foretager styrelsen heller ikke konkrete vurderinger af skolers håndtering af enkeltsager.

    Hvis du er forældre og har brug for konkret rådgivning, kan du også kontakte Forældrerådgivningen (foraeldreraadgivningen.dk).

    Telefonen er åben tirsdag og torsdag kl. 9-12.