Indholdsplanen

En indholdsplan beskriver elevernes undervisning og planlagte aktiviteter for hver kursusuge. Indholdsplanen opdateres løbende for at afspejle skolens reelle tilbud.

Efterskoler skal udarbejde en indholdsplan. En indholdsplan er en samlet beskrivelse af undervisningen og samværet på et kursus. Hele kostskolearbejdet skal beskrives i planen:

  • Elevernes undervisning
  • Planlagte aktiviteter for hver kursusuge/kursusperiode
  • Undervisningsdage
  • Ugeskema
  • Fag
  • Faggrupper
  • Uddannelses- og erhvervsvejledning
  • Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
  • Studieture
  • Lejrskoleophold
  • Erhvervspraktik
  • Pædagogisk tilrettelagt samvær

I indholdsplanen skal det gøres klart, hvordan skolen lever op til skoleformens hovedsigte med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Ligesom det skal fremgå tydeligt af indholdsplanen, at undervisningen har bred almen karakter.

En indholdsplan gælder for et skoleår, og indholdsplanen skal som udgangspunkt løbende opdateres, hvis der sker ændring i undervisningstilbuddet og det pædagogiske tilrettelagte samvær. Indholdsplanen skal afspejle det reelle tilbud, skolen giver.

Optager skolen elever i 8. og 9. klasse, skal skolen beskrive, hvordan undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette kan skolen gøre ved at oplyse, om den følger Fælles Mål, eller om den selv har fastsat slutmål for de fag eller fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i. Har skolen selv fastsat slutmål, skal disse fremgå af indholdsplanen. 

Kontakt

  • Kontor for Frie Skoler

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 53 33

     

    Du kan kontakte os om generel vejledning om fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.

    Styrelsen er ikke en klageinstans, hvor forældre og elever kan klage over enkelte skoler. Dermed foretager styrelsen heller ikke konkrete vurderinger af skolers håndtering af enkeltsager.

    Hvis du er forældre og har brug for konkret rådgivning, kan du også kontakte Forældrerådgivningen (foraeldreraadgivningen.dk).

    Telefonen er åben tirsdag-torsdag kl. 9-12.