Her kan du læse om erhvervsrettede 10.-klasseformer: eud10, 20/20-ordningen (kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb) og om driftsoverenskomster, som gør det muligt for erhvervsskoler at varetage dele af 10. klasseundervisningen.
Siden den 1. august 2015 har alle kommuner været forpligtede til at tilbyde en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsuddannelserne (eud10) ved siden af det almindelige 10. klassetilbud. Kommuner kan desuden, efter aftale med en erhvervsskole, tilbyde 10. klasse som en 20/20-ordning, hvor elever tager 10. klasse og grundforløbet på en erhvervsuddannelse.
Eud10 er en 10. klasseordning rettet mod EUD. Her har eleverne valgfag rettet mod EUD, og 10. klasseundervisningen kan foregå på en erhvervsskole.
Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.
Rammen for indholdet i den valgfri del, samt krav til den driftsoverenskomst, der skal indgås om samarbejdet i eud10, er fastsat i 10. klassebekendtgørelsen - BEK nr 1251 af 27/11/2014.
Læs 10. klassebekendtgørelsen - BEK nr 1251 af 27/11/2014 (retsinformation.dk).
20/20-ordningen er en kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleverne på ordningen har undervisning 20 uger i folkeskolen og 20 uger på en erhvervsskole. Tilrettelæggelsen af undervisningen sker fleksibelt over skoleåret, sådan at eleven for eksempel er tre dage i 10. klasse og to dage i grundforløbet hver uge.
Det har siden 2010 været muligt at henlægge undervisningen i 10. klasse til en erhvervsskole. Det kræver at kommunalbestyrelsen indgår en driftsoverenskomst med erhvervsskolen om varetagelse af undervisningen.
Krav til overenskomsten i den kombinerede 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (20/20-ordningen) er fastsat i 10. klassebekendtgørelsen - BEK nr 1251 af 27/11/2014.
Læs om 10. klassebekendtgørelsen - BEK nr 1251 af 27/11/2014 (retsinformation.dk).
Bekendtgørelsen fastsætter en minimumsramme for indholdet, så det er op til en lokal beslutning, og ud fra lokale behov og ønsker, at udfolde rammerne for samarbejdet. Det gælder både rammerne for samarbejdet mellem erhvervsskolen og kommunalbestyrelsen og samarbejdet med elever, forældre og den kommunale ungeindsats.
Driftsoverenskomsten skal generelt indeholde aftaler om indholdet af og kvaliteten i undervisningen, krav til lærerkvalifikationer, aftaler om økonomien og samarbejder, herunder delegationer af ansvar og håndtering af elever, der ikke overholder de fastsatte ordensregler.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at undervisningen lever op til lovgivningen og til de rammer, der er fastsat i overenskomsten.
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen gælder også hvis en erhvervsskole varetager undervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen.
Det skal fastsættes og beskrives i driftsoverenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og erhvervsskoler, hvordan elever, der ikke overholder de fastsatte ordensregler, skal håndteres.
Rammerne for sanktionsmuligheder over for elever, der ikke overholder de fastsatte ordensregler, følger af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.
Læs bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen (Retsinformation.dk)
I 10. klasse er den øverste sanktionsmulighed udskrivning af folkeskolen. Det fremgår af § 14 i bekendtgørelsen. Beslutningen om udskrivning træffes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolens leder. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige skolens leder til at træffe beslutningen. Hvis det er tilfældet, er der tale om ekstern delegation, og der vil derfor kunne klages over beslutningen til kommunalbestyrelsen. Beslutningen skal træffes efter samråd med eleven og elevens forældre samt med inddragelse af den kommunale ungeindsats.
Ja, det kan det godt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan medføre nedlæggelse af en skole. Fx hvis et 10. klassecenter kun udbyder 10. klasseundervisning, og al denne undervisning lægges over på erhvervsskoler. I så fald skal bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole overholdes. Er der tale om en ændring af skolestrukturen, skal § 40, stk. 2, nr. 2, i lov om folkeskolen overholdes.
Læs bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole (retsinformation.dk)
Kommunalbestyrelsen skal endvidere altid sørge for, at der tilbydes den almindelige 10. klasse i folkeskolen enten i den pågældende kommune eller ved, at der er indgået aftale om, at kommunen kan henvise til en anden kommunes folkeskoler.
Lov om folkeskolen (retsinformation.dk)
10. klassebekendtgørelsen (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (retsinformation.dk)
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88