Den kommunale ungeindsats

Alle kommuner har en kommunal ungeindsats (KUI). Kommunen  har gennem den kommunale ungeindsats ansvar for, at alle unge modtager vejledning om uddannelse og erhverv.

Det er den kommunale ungeindsats, der er ansvarlig for vejledning og vejledningsaktiviteter i grundskolen. Det er eksempelvis introduktionskurser, kollektiv vejledning, praktikforløb og meget mere. Det ansvar gælder, frem til den unge er fyldt 25 år eller har gennemført en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Kommunen skal i den forbindelse også sikre, at der sker en løbende opfølgning på, at den unge er på vej mod uddannelse eller varig beskæftigelse.

Det er op til den enkelte kommune, hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres, så længe indsatsen organiseres på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen, Det er i den forbindelse vigtigt, at indsatsen tilrettelægges sådan, at  den unge og evt. den unges forældre møder kommunen som én samlet instans.

Kontakt

  • Center for Folkeskole

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

     

    Telefontider:

    Tirsdag og torsdag klokken 9-12.