Før de mundtlige prøver starter, skal skolen lave tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser. Dette materiale er omdrejningspunkt for skolens, censors og elevernes forberedelse til mundtlige og praktiske prøver.
Skolen skal lave tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser for hvert hold i de fag, hvor der er en mundtlig og/eller en praktisk-mundtlig prøve. Skolelederen kvalitetssikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, underskriver dem og sender til censor sammen med lodtrækningsmateriale og eventuelle bilag.
Opgivelser og undervisningsbeskrivelser indeholder oplysninger om, hvad klassen eller holdet har arbejdet med i undervisningen. På den måde kan censor få indblik i, hvad der danner grundlag for prøven på den pågældende skole.
Skolelederen kvalitetssikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, underskriver dem og sender dem til censor sammen med eventuelle lodtrækningsmaterialer og bilag.
Censor skal have modtaget tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser senest 14 kalenderdage, før prøven afholdes. Censor har ansvar for at kontakte faglæreren for at drøfte prøveafholdelsen. Skolelederen kan efter behov inddrages i drøftelserne.
Regler og retningslinjer for tekstopgivelser og undervisningsbeskrivelser i de enkelte prøver kan findes i fagenes prøvevejledninger.
Eleverne skal informeres om opgivelser, undervisningsbeskrivelser, fordybelsesområder, temaer eller andet forberedelsesmateriale til de mundtlige og praktiske prøver.
Eleverne kan ikke trække fordybelsesområde, tema og andet forberedelsesmateriale, hvis de ikke forinden har fået oplyst opgivelserne eller har set undervisningsbeskrivelsen til de enkelte prøver.
Skolen vælger selv, hvilke blanketter skolen anvender. De skoler, der anvender et elektronisk elevadministrationssystem, kan bruge elektroniske blanketter. Uanset hvilken form for blanket, skolen anvender, skal den underskrives af skolelederen eller den prøveansvarlige. Styrelsen stiller ikke fortrykte blanketter til rådighed.
Blanketterne skal indeholde oplysninger om:
Hvis der ikke opgives det samme materiale for alle elever på holdet, skal det fremgå på blanketten, hvordan opgivelserne fordeles for de enkelte elever eller for grupper af elever.
Titel: Folkeskolens prøver - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 61 00
Drejer din henvendelse sig om spørgsmål vedr. TOPAS, kan du finde informationer på siden for vejledning om TOPAS. Eventuelle udfordringer med TOPAS kommer ikke til at have indflydelse på elevernes mulighed for at gå til prøve.
Du kan generelt søge information om prøveafholdelse og reglerne på området i prøvebekendtgørelsen (retsinformation.dk).
Du kan kontakte os om generel vejledning om prøveafholdelse i folkeskolen. Behandling af konkrete sager er et kommunalt ansvarsområde.
Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.