Elever, som tilbydes særlige undervisningsforløb, skal følge særlige regler for prøverne.
Skoleleder kan i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særlige behov et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i 8. og 9. klasse.
Særligt tilrettelagte undervisningsforløb skal som minimum indeholde undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes.
Skolelederen kan aftale med eleven og forældrene, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag, og om eleven skal aflægge prøve i disse fag.
Elever, som opfylder undervisningspligten delvist ved erhvervsmæssig uddannelse, skal undervises og aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk og matematik.
Skolelederen kan aftale med eleven, forældrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning, om eleven skal undervises i andre fag, og om eleven skal aflægge prøve i disse fag.
Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, kan skolelederen efter aftale med eleven og forældrene beslutte, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag i den kommunale ungdomsskole, og om eleven skal aflægge prøve i de fag.
Der er ikke krav om aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver for elever, som opfylder undervisningspligten helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse.
Prøvefagsudtrækket i 9. klasse foretages blandt alle udtræksprøver. Dette gælder også for elever, der er omfattet af særligt tilrettelagt undervisning, går i erhvervsklasser eller er fritaget for undervisning jf. bekendtgørelse om specialundervisning. Hvis klassen har udtrukket et fag, som eleverne ikke modtager undervisning i og derfor ikke er tilmeldt, aflægger eleverne ikke udtræksprøven og modtager heller ikke et andet udtræk.
Det kan oplyses, at der udelukkende gives et alternativt udtræksfag til elever, der:
Titel: Folkeskolens prøver - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 61 00
Drejer din henvendelse sig om spørgsmål vedr. TOPAS, kan du finde informationer på siden for vejledning om TOPAS. Eventuelle udfordringer med TOPAS kommer ikke til at have indflydelse på elevernes mulighed for at gå til prøve.
Du kan generelt søge information om prøveafholdelse og reglerne på området i prøvebekendtgørelsen (retsinformation.dk).
Du kan kontakte os om generel vejledning om prøveafholdelse i folkeskolen. Behandling af konkrete sager er et kommunalt ansvarsområde.
Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.