Her kan du læse en beskrivelse af forsøget og vilkår for deltagelse.
Forsøget med gruppeprøve i mundtlig tysk og fransk har fundet sted i en afgrænset periode i skoleårene 2023/24 og 2024/25. Det er ikke længere muligt at tilmelde sig forsøget, og forsøget afsluttes efter forsøgsåret 2024/2025.
Forsøget er en del af et forsøgsprogram, som er ved at blive evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
I forsøget aflægger eleverne prøve i grupper af 2-3 elever.
Forud for prøven trækker hver gruppe et tema fra undervisningen og har derefter tid i undervisningen til at forberede en præsentation og en disposition for gruppeprøven.
Selve prøven varer 2 timer inkl. votering og karakterfastsættelse. Under prøven arbejder grupperne med hver deres tema. Lærer og censor besøger hver gruppe ad flere omgange, hvor eleverne både får mulighed for at give deres forberedte præsentation og indgå i dialog med lærer og censor om det tema, de har trukket.
Efter voteringen får hver gruppe feedback fra lærer og censor, og eleverne modtager deres individuelle karakterer.
Forsøget blev igangsat i skoleåret 2023/2024 og løber til og med skoleåret 2024/2025. Forsøgets formål er, at bidrage til erfaringer med en gruppeprøve i 2. fremmedsprog og herunder kaste lys over, om en gruppeprøve kan give lærer og censor et bredere indblik i elevernes færdigheder i tysk/fransk.
Ved deltagelse i forsøget er skolen forpligtet til at overholde følgende krav:
Ved deltagelse i forsøget er det vigtigt, at skolen er bekendt med og indvilliger i nedenstående forhold om forsøgets rammer:
Tilmelding til forsøget lukkede 15. november 2023. Alle tilmeldte skoler har modtaget en bekræftelse på tilmelding samt en dispensation til at fravige prøvebekendtgørelsens regler ifm. deltagelse i forsøget.
Det er desværre ikke muligt for nye skoler at tilmelde sig forsøget.
Titel: Folkeskolens prøver - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 61 00
Drejer din henvendelse sig om spørgsmål vedr. TOPAS, kan du finde informationer på siden for vejledning om TOPAS. Eventuelle udfordringer med TOPAS kommer ikke til at have indflydelse på elevernes mulighed for at gå til prøve.
Du kan generelt søge information om prøveafholdelse og reglerne på området i prøvebekendtgørelsen (retsinformation.dk).
Du kan kontakte os om generel vejledning om prøveafholdelse i folkeskolen. Behandling af konkrete sager er et kommunalt ansvarsområde.
Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.