Undervisningen kan tilrettelægges i blokdage, fagdage og i samarbejde med eksterne aktører.
Skolerne kan tilrettelægge undervisningen i blok- eller fagdage med en timetalsfordeling, hvor en bestemt andel af det samlede årlige planlagte timetal for et fag samles på én skoledag. Fx kan syv dansklektioner samles til én blokdag eller fagdag, hvor en klasse arbejder med ét fag hele dagen.
Fordele ved blokdage og fagdage kan være:
Skolernes årlige planlagte timetal i fagene skal opfylde de årlige minimumstimetal. Skolerne kan inden for rammerne heraf vælge, hvornår undervisningen i de enkelte fag skal placeres i løbet af skoleåret (og dermed også skoleugen), herunder om faget fx lægges én dag om ugen eller fordeles over alle ugedage.
Skolerne skal ved tilrettelæggelsen af den tværfaglige undervisning sørge for, at eleverne møder de enkelte fags indhold og metoder.
Reglerne for fagenes timetal og den obligatoriske fagrække følger af folkeskolelovens §§ 5, 9 og 16.
En skole har løbende valgt at lave fagdage i naturfag en dag om ugen. På 7. årgangs tre klasser varetages naturfagene af tre faglærere. Fagene skemalægges på fagdagen med fx med to lektioner hver til fagdagen, og den sidste time på dagen er sat af til lektiehjælp, som også varetages af de tre lærere. Organiseringen giver blandt andet mulighed for
En skole vil gerne give mulighed for arbejde i fagblokke to dage om ugen inden frokost. De to 3. klasser har derfor om tirsdagen skemalagt to n/t-lektioner og to matematiklektioner i hver klasse inden frokost. Om torsdagen har man skemalagt to musiklektioner og billedkunstlektioner i hver klasse inden frokost.
Modellen giver mulighed for at arbejde med fagblokke i fire lektioner i de fire fag. Der er mulighed for at fordele disse fagblokke i den enkelte klasse på mange måder. Man kan fx skifte klasse hver anden uge eller have den samme klasse en måned eller et halvt år, hvorefter der skiftes klasse.
I Slagelse Kommune arbejder de med projektet MUST. MUST står for Motivation, Uddannelse, Skoleglæde og Trivsel. Det er et pilotprojekt, hvor kommunen vil afprøve en ny måde at tænke skole og undervisning på. I stedet for det almindelige skoleskema vil en skoleuge bestå af fire dage med skemalagt undervisning og én fleksibel dag, hvor der er fokus på elevens egne læringsmål, mere selvbestemmelse, praksisfaglighed, autentiske og praksisnære undervisningsformer.
Her kan eleven arbejde målrettet med egen læring ud fra egen læringsstrategi. Eleverne kan enten arbejde på skolen, komme i praktik i en virksomhed eller arbejde hjemme. Skolerne har i løbet af sidste skoleår kørt en række pilotprojekter med udgangspunkt i MUST.
Læs mere om MUST på Slagelse Kommunes hjemmeside (slagelse.dk)
En to-sporet skole arbejder med halvårlige skemaer. De bruges blandt andet til at sørge for, at alle lektioner ligger som moduler af to lektioner med samme fag. Det betyder fx på 6. årgang, at eleverne i den ene klasse har to lektioner musik det første halvår og to lektioners billedkunst det andet halvår i stedet for én lektion af hver. Den anden 6. klasse har billedkunst første halvår og musik i andet halvår.
På Brønshøj Skole har man besluttet at organisere undervisningen grundlæggende anderledes. Alle fag er fjernet fra skoleskemaerne, og vejlederfunktionen er afskaffet til fordel for mere undervisning og voksenkontakt med eleverne. Skolen ønskede en kortere skoledag, mere tid til fordybelse, mere problembaseret og projektorienteret undervisning og en mere nær relation til eleverne. En del af skolens udgangspunkt for forandringerne var, at der var lærermangel og færre ressourcer til rådighed. Mange af skolens elever var udfordrede inden for de rammer, skolen havde. Skolen oplevede et stigende pres fra forældrene samtidig med et stigende sygefravær blandt lærerne.
Forandringerne blev indført i en dialog med medarbejderne. Eleverne blev også inddraget og ønskede blandt andet færre skift mellem fag, og en undervisning der i højere grad tog udgangspunkt i virkeligheden.
At fagene er fjernet fra skoleskemaerne betyder blandt andet, at lærerne skal have minimum tre forløb, hvor der som udgangspunkt er projektbaseret eller problembaseret undervisning. Her indtænkes fagene, så alle fag er repræsenteret.
Forandringerne har blandt andet betydet, at der i praksis er mere end én voksen i de fleste klasser det meste af tiden, langt færre langtidssygemeldte samt et lavere konfliktniveau blandt eleverne og færre magtanvendelser.
Læs mere om tiltagene på Brønshøj Skole (plenum.skolelederforeningen.org)
På en 3-sporet skole har man valgt at arbejde i selvstyrende teams med fleksible skemaer. Det betyder, at undervisningen fx på 7. årgang varetages primært af fem lærere. Lærerne er udvalgt, så kompetencerne til at varetage hele fagrækken på 7. årgang dækkes, undtagen de praktisk/musiske valgfag. Skolen har lavet et grundskema, der fx sikrer tilgængeligheden for faglokalerne, og som kan være udgangspunktet for teamets egen skemalægning. Teamet arbejder årsnormsbaseret, dvs. at der fx er 60 timer biologi, så tiden fordeles fleksibelt hen over skoleåret i stedet for to lektioner om ugen. Skemaerne laves af teamet, og der laves som udgangspunkt nye skemaer én gang om måneden. Den fleksible planlægning øger mulighederne for fagdage, turer ud af huset, flexuger osv.
Undervisningen kan tilrettelægges i samarbejde med en ekstern aktør og fx samles i hele fagdage eller faguger i et skoleår. Undervisningen i den pågældende uge tæller med i den enkelte klasses samlede undervisningstimetal for det enkelte fag.
8. årgang skal arbejde med færdigheds- og vidensområdet ”dans og udtryk” i idræt. Skolen har kontaktet den lokale danseskole for at samarbejde om en fagdag med titlen ”VILD med dans”. Skolen har i forvejen en lærer, der kan være med til at undervise i dans. Idrætslærerne og danselæreren mødes i god tid inden fagdagen for at planlægge dagens indehold. Eleverne skal lære en standarddans og to latinamerikanske danse, og lærerne fastsætter de færdigheds- og vidensmål, der skal i spil i løbet af dagen.
Eleverne bliver delt op i mindre hold og undervist i de forskellige dansestilarter skiftevis af egen lærer og danselæreren. Fagdagen afsluttes med en konkurrence, hvor de to idrætslærere og danselæreren er dommere.
6. årgang arbejder i tre fagdage med ”Teknologi og ressourcer”. Kommunens erhvervsafdeling har været i dialog med en række virksomheder, som gerne vil samarbejde med skoler. De involverede lærere tager på besøg på virksomhederne sammen med kommunens virksomhedskonsulent. Derefter vælger lærerne de virksomheder, som deres klasser skal samarbejde med.
Læreren tager igen på besøg hos virksomheden og aftaler, hvad eleverne skal have af fokus på i undervisningsforløbet, og hvad de skal have ud af virksomhedsbesøget. Derefter planlægger læreren forløbet. Inden fagdagene er der fokus på, at eleverne får kendskab til virksomheden ved blandt andet at undersøge dens hjemmeside og forberede spørgsmål til virksomhedsbesøget.
Hvert klassetrin har et fast samlet minimumstimetal for hvert år, og der er minimumstimetal for fagene dansk, matematik og historie. Derudover er der kun fastsat vejledende timetal for de øvrige fag. Det vejledende timetal er det antal af timer, som ministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin, men det er ikke et krav.
Skolen har derfor frihed til at afvige fra det vejledende timetal i de øvrige fag og eventuelt flytte timer mellem årgangene, hvis det er hensigtsmæssigt i planlægningen af skoleåret.
