De pædagogiske kompetencer hos lærere og pædagoger i skolen skal styrkes, der skal laves en skabelon til pædagogiske indsatsplaner, og reglerne om støtte præciseres, så det fremgår at støtte kan gives til hele klassen.
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram giver pædagoger og lærere bedre mulighed for at styrke deres pædagogiske kompetencer. Det skal bidrage til, at de bedre kan håndtere de udfordringer, skoler oplever med mistrivsel blandt eleverne og uro i klasserne.
Der er afsat 70 millioner kroner i 2026 og 155 millioner kroner årligt fra 2027 og frem til, at kommunerne kan opkvalificere lærere og pædagoger og ansætte flere medarbejdere til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Konkret kan midlerne kan anvendes til:
Midlerne til initiativet bliver udmøntet via en statslig tildelingspulje på ca. 470 millioner kroner samlet for 2026 til 2029. Fra 2029 og varigt bliver midlerne givet til kommunerne via bloktilskuddet.
Initiativet skal ses i tæt sammenhæng med 10-årsplanen for psykiatrien, der blev indgået i september 2022. Her blev det aftalt at etablere et behandlingstilbud i kommunerne for børn og unge i mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse.
Der skal udvikles en skabelon for en pædagogisk indsatsplan, som kommunerne kan bruge i deres arbejde med at sikre, at alle børn trives fagligt og socialt i skolen.
Formålet med skabelonen er at sikre hurtigere og mere systematiske indsatser i skolernes forebyggende arbejde.
Børne- og Undervisningsministeriet udvikler skabelonen for indsatsplanen med inddragelse af sektoren. Det skal sikre, at skabelonen bliver oplevet som både handlingsorienteret, rettet mod praksis og understøtter det forebyggende arbejde på skolerne. Det indebærer også, at den pædagogiske indsatsplan bidrage til at reducere efterspørgslen på udarbejdelsen af pædagogisk-psykologisk vurderinger.
Aftalen giver kommunerne mulighed for at prioritere op til 200 millioner kroner årligt af midlerne i skolens timebank til materialer og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på skolerne. Indsatsen er et tillæg til den kompetenceudvikling, som i øvrigt finder sted i kommunerne .
Det vil være op til lokal prioritering, hvordan midlerne bedst bringes i spil, men aftalekredsen opfordrer kommunerne til særligt i de første år at prioritere midlerne til udvikling af kompetencer i specialpædagogik og klasseledelse hos lærere og pædagoger. Det skyldes, at disse kompetencer har et stort potentiale til at skabe mere ro i klasserne og inkluderende læringsmiljøer.
Folkeskolens almenområde skal styrkes. Folkeskoleforligskredsen er derfor enig om at tilføje til folkeskolelovens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen.
Folkeskolens parter peger på, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler ambitionen om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene undervisning og fællesskabet. De gældende regler fokuserer på elevernes individuelle ret til støtte, frem for elevernes ret til at være en del af det almene fællesskab.
Folkeskoleforligskredsen er derfor enig i at præcisere reglerne, så at det fremgår tydeligt at støtte også kan gives gennem klassen.
