Elever har ret til befordring, hvis de har en lang eller farlig vej til skole, er syge eller invalide.
Elever har ret til befordring mellem folkeskolen og hjemmet, hvis afstanden til skolen er for lang, eller hvis vejen til skolen er trafikfarlig.
Syge og invaliderede elever har ret til befordring uanset afstand. Hvis eleven er henvist til undervisning på en anden skole end distriktsskolen, har eleven også ret til befordring. Det kan være, hvis eleven er henvist til et specialundervisningstilbud, modtager undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn eller modtager modersmålsundervisning.
Befordring kendes også som skolekørsel. Skolekørsel er dog ikke den eneste måde, som kommunen kan opfylde sin befordringsforpligtelse ved. Kommunen kan for eksempel opfylde sin befordringsforpligtelse ved at henvise eleverne til offentlig transport, taxakørsel eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.
Der er ikke regler for, hvor lang tid selve transporten må tage. Ventetiden på skolen må dog normalt ikke overstige 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid. Skolen skal føre fornødent tilsyn med eleverne i ventetiden på skolen.
Som forælder kan du søge om skolekørsel til dit barn direkte hos din kommune.
Det er ikke muligt at klage til kommunen eller en anden administrativ myndighed over kommunens afgørelse om befordring.
Folkeskolelovens befordringsbestemmelse er en minimumsbestemmelse, hvorfor der ikke er noget til hinder for, at en kommune yder befordring i videre omfang. Kommunen må dog ikke begunstige enkelte elever på grund af deres behov, med mindre det kan ske uden at lave en særskilt befordring og derved merudgift for kommunen.
Kommunen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet, eller dettes nærhed, til elever, der har længere til skole end
Det gælder også for elever, der er henvist af kommunen til en anden skole end distriktsskolen.
Kommunen skal sørge for befordring hele vejen og ikke kun den del, der overstiger kilometergrænserne.
Der er dog ikke krav om, at eleverne skal køres helt hjem. Hvor tæt på hjemmet, eleven kan køres, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder elevens alder og modenhed, vejforholdene og om skolekørslen foregår med skolebus eller offentlig bus, hvor det medfører større ulemper at omlægge en rute.
Elever har også krav på befordring, hvis deres skolevej er trafikfarlig.
Det er kommunen og politiet, der vurderer, om en vejstrækning er trafikfarlig.
Når en elev har en trafikfarlig vej til skole, har eleven ret til at blive kørt helt hjem.
Syge og invaliderede elever har særlig ret til befordring til og fra skole uanset skolevejens længde.
Hvis eleven er i stand til det, kan eleven bruge skolens eksisterende befordringsordning eller offentlig transport. Eleven må ikke få længere ventetid end sammenlagt 60 minutter dagligt. Det kan være nødvendigt at lave en særskilt befordring mellem hjemmet og/eller skolen og nærmeste offentlige transport.
I det omfang eleven er i stand til selv at komme til og fra skole ved hjælp af fx en sygecykel eller kørestol, kan kommunen opfylde sin befordringsforpligtelse ved at betale udgiften til både køb og vedligehold af hjælpemidlet.
Hvis det er nødvendigt, at eleven bliver fulgt til og fra skole, betaler kommunen en eventuel udgift til ledsagerens befordring.
Det er kommunen, der vurderer, om en elev tilhører målgruppen af syge og invaliderede elever. Invaliditet kan både være fysiske og psykiske forhold.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig til og fra skole, kan kommunen bede om en lægeerklæring. Bopælskommunen betaler udgiften til lægeerklæringen.
Hvis forældrene benytter sig af det frie skolevalg, har barnet ikke krav på fri befordring.
Kommunen kan dog selv vælge at yde helt eller delvis fri befordring, fx hvis kommunen vil fremme det frie skolevalg eller et særligt søgemønster.
For syge og invaliderede elever, som benytter det frie skolevalg, skal bopælskommunen betale udgifter til befordring, der svarer til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde, hvis eleven gik på sin distriktsskole eller det undervisningstilbud, eleven er visiteret til. Der er ikke fastsat regler for, hvordan kommunen skal beregne denne udgift.
Hvis et barn flytter og bliver visiteret til et nyt tilbud af den nye bopælskommune, og forældrene vælger at fortsætte skolegangen i det tilbud, barnet havde i forvejen, hører det under reglerne om frit skolevalg i forhold til kommunens befordringsforpligtelse.
Syge og invaliderede elever, der fortsætter deres skolegang i henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 4, har fortsat en særlig ret på befordring efter folkeskolelovens § 26, stk. 2. Det er kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der skal sørge for og afholde udgifterne ved denne befordring.
Kommunens befordringsforpligtelse gælder kun mellem folkeskolen og hjemmet.
Der kan dog være tilfælde, hvor kommunen også skal sørge for befordring til andre aktiviteter i skoleregi, fx praktik og brobygning. Det er som udgangspunkt de almindelige regler for befordring, der gælder i de tilfælde. I befordringsmæssig henseende indtræder praktikstedet, skolen eller brobygningsinstitutionen i folkeskolens sted.
Kommunen er ikke forpligtet til at sørge for befordring til og fra skolefritidsordning efter folkeskoleloven. Men hvis befordring kan finde sted uden merudgift for kommunen, skal kommunen sørge for det. Der kan fx allerede være en skolebus, som kan bruges.
Kommunen skal ikke sørge for befordring til og fra konfirmationsforberedelse.
Befordring er som udgangspunkt til og fra det hjem, hvor eleven har registreret bopæl.
Hvis eleven opholder sig lige meget hos begge forældre, der har fælles forældremyndighed, og begge forældre bor i skoledistriktet, kan forældrene selv vælge til, hvilket af de to hjem, befordring skal ske.
Hvis det kun er den ene forælder, der bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse til det hjem. Kommunen er ikke forpligtet til at yde befordring til det andet hjem eller til et hjem uden for skoledistriktet.
Hvis befordringen til det ene hjem kan benyttes, også når eleven bor i det andet hjem, mister eleven dog ikke retten til at benytte den etablerede befordringsordning.
Lov om folkeskolen (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden (retsinformation.dk)
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88
Telefontid:
Tirsdag og torsdag klokken 9-12.
