Grundskolepanelet undersøger skolernes praksis inden for temaerne: inkluderende læringsmiljøer, digitale enheder i undervisningen, praktisk og motiverende undervisning samt oplevelsen af frihed og rammer for det daglige arbejde i skolerne.
Grundskolepanelet er en spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres hvert andet år blandt et fast panel af grundskoler. Panelet består af 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler, hvor ledere, lærere der underviser i dansk og matematik på 2., 4., 6. og 8 klassetrin samt elever i 4., 6. og 8. klasse bliver spurgt ind til deres oplevelser inden for forskellige temaer. I folkeskolerne deltager pædagoger, som indgår i undervisningen, også i undersøgelsen.
Gennem undersøgelserne giver deltagerne til sammen et indblik i elevernes skoledag og i skolernes arbejde med at sikre kvalitet i undervisningen. Grundskolepanelet er dermed en vigtig kilde til viden om nogle af de mest centrale temaer i grundskolen og belyser, hvordan den danske grundskole udvikler sig.
Et af de vigtige formål med Grundskolepanelet er at reducere antallet af spørgeskemaer fra Børne- og Undervisningsministeriet. Undersøgelsen samler tidligere og kommende spørgeskemaundersøgelser og mindsker dermed belastningen af henvendelser til grundskolen fra ministeriet.
I Grundskolepanelet får både folkeskoler og frie grundskoler en stemme i forhold til de fire hovedtemaer: Inkluderende læringsmiljøer, digitale enheder i undervisningen, praktisk og motiverende undervisning, samt frihed, ledelse og profession.
Skolerne arbejder hver dag på at skabe læringsmiljøer og undervisning, som giver alle elever de bedste forudsætninger for at udvikle sig fagligt og alsidigt, og for at trives i skolens fællesskaber.
Skolerne skaber inkluderende læringsmiljøer og sikrer, at elever med særlige behov får opfyldt deres støttebehov. I 2016 og 2022 gav inklusionseftersynet og -evalueringen vigtig viden om skolernes arbejde og behov på området.
Grundskolepanelet følger op på hovedresultaterne fra 2016 og 2022, og følger både folkeskolers og frie grundskolers arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle elever, herunder også elever med særlige behov.
Digitale redskaber er i dag meget udbredt i danske skoler, og deres anvendelse er vigtige emner både lokalt og national.
Mange steder har diskussionerne resulteret i aktiv stillingstagen i form af mobilforbud, pædagogiske principper for anvendelse af skærme og en række andre tiltag. Ligesom Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udgivet anbefaling for brug af skærme på skoler.
Grundskolepanelet følger udviklingen i den lokale håndtering af digitaliseringen, ligesom der indsamles viden om betydningen for eleverne og undervisningen i form af bl.a. distraktion.
Grundskolepanelet bidrager med viden om praktisk og motiverende undervisning. En mere praktisk og anvendelsesorienteret undervisning bidrager til, at eleverne tilegner sig kompetencer, som understøtter alsidig udvikling og dannelse.
Grundskolepanelet skal følge skolernes arbejde med at skabe motiverende rammer for elevernes læring, der kan udvikle deres erkendelse og fantasi, og give dem tillid til egne evner og et fundament for at tage stilling og handle. Panelet giver også indblik i elevernes oplevelse af undervisningen, og betydningen af forskellige undervisningsformer for deres motivation.
Der er stort politisk fokus på at give skolerne et større handlerum til at løfte kvaliteten på den enkelte skole ud fra, hvad der er mest meningsfyldt lokalt, og at give skolerne mulighed for at udfylde de styringsmæssige rammer. Dermed arbejdes der for at vise større tillid ved at styrke den faglige frihed og øge ledelsesrummet lokalt på skolerne.
Grundskolepanelet skal følge udviklingen i ledere, lærere og pædagogers oplevelse af frihed og rammerne for det arbejde, de dagligt udfører, og hvilke ændringer et større handlerum giver i forhold til den måde, der bedrives ledelse på og samarbejdes på.
I Grundskolepanelets fire runder, som gennemføres i perioden 2024-2030, vil der indgå særlige temaer, der er aktuelle på undersøgelsestidspunktet.
I første runde, der blev gennemført i 2024, besvarede elever i 4. og 8. klasse spørgsmål om naturfag. Skoleledere i folkeskolen svarede på spørgsmål om skoledagens længde, som er et udsnit af spørgsmål fra en tidligere, årlig undersøgelse af skoledagens længde blandt alle danske folkeskoler. Dette er et eksempel på, hvordan Grundskolepanelet samler tidligere undersøgelser i én og mindsker de administrative byrder ved undersøgelser og dataindsamling fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Endelig besvarede både lærere og skoleledelse i folkeskolen spørgsmål om deres brug af meddelelsesbogen, der blev indført i skoleåret 2022/23 som erstatning for elevplanerne.
Undersøgelsens svar behandles fortroligt, og det vil ikke være muligt at identificere de individuelle respondenter i afrapporteringen.
Undersøgelsen gennemføres med spørgeskemaer, der er udarbejdet med rådgivning fra eksperter og forskere, særligt med rådgivning fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og EVA (Danmarks Evalueringsinstitut).
Grundskolepanelets temaer og spørgeskemaer er desuden drøftet med grundskolens parter i en arbejdsgruppe under Sammen om Skolen og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de frie grundskoler.
