Få overblik over reglerne for mellemkommunal betaling for undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud (BOS) og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem (SBU).
Betaling for undervisning på BOS og SBU aftales mellem den kommune, som henviser en elev til et særligt specialundervisningstilbud, og den kommune, tilbuddet ligger i.
Beliggenhedskommunen betaler med frigørende virkning BOS og SBU for at undervise elever i henhold til den kvalitetsaftale, som kommunen har indgået med tilbuddene. Det betyder, at det kun er beliggenhedskommunen for et BOS eller et SBU, der kan betale for undervisningen direkte til tilbuddet. Betalingen omfatter udgifter til specialundervisning og specialpædagogisk bistand og for BOS også udgifter til pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov.
Den henvisende kommune kan ikke betale direkte til tilbuddet, men vil blive opkrævet betaling for specialundervisningen fra beliggenhedskommunen i henhold til den aftale de to kommuner har indgået forud for henvisning af eleven til tilbuddet.
Folkeskoleloven giver ikke mulighed for at opkræve en merpris for undervisning. Beliggenhedskommunen skal derfor sikre, at den pris, der betales for undervisningen i BOS og SBU, også bruges på undervisning. I kvalitetsaftalen fremgår det, at tilbuddet skal have et særskilt budget for undervisningen, der viser, at der er økonomi til at løfte undervisningsopgaven, og at økonomien udelukkende anvendes til undervisningsformål.
Feriepasning og fritidstilbud kan ikke indgå som en integreret del af et BOS eller et SBU, og betaling for dette kan derfor heller ikke indgå i kvalitetsaftalen mellem beliggenhedskommunen og tilbuddet.
Betalingen omfatter de ydelser, der fremgår af kvalitetsaftalen mellem beliggenhedskommunen og tilbuddet. Det kan være ydelser, der fremgår af lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge og folkeskoleloven, samt ydelser i barnets lov, der vedrører pædagogisk støtte og behandling.
Befordring af elever er ikke en ydelse, der kan indgå i kvalitetsaftalen mellem beliggenhedskommune og et BOS, da det er elevens bopælskommune, der har ansvaret for elevens befordring. Elevens bopælskommune og beliggenhedskommunen kan dog i deres aftale om henvisning til et BOS og om mellemkommunal betaling medtage eventuelle udgifter til befordring.
Mellemkommunal betaling for ydelser, der vedrører pædagogisk støtte og behandling efter barnets lov, som ydes i et SBU, reguleres af lovgivningen på socialområdet og kan ikke medtages i kvalitetsaftalen mellem beliggenhedskommunen og tilbuddet.
BOS og SBU, herunder specialundervisningstilbud på sikrede døgninstitutioner, er ikke omfattet af reglerne om frit skolevalg i folkeskoleloven. Tilbagefaldsreglerne i bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler, gælder derfor ikke for disse tilbud.
For begge typer af specialundervisningstilbud gælder det, at den henvisende kommune aftaler mellemkommunal betaling for tilbuddet med beliggenhedskommunen. Den henvisende kommune kan ikke henvise en elev til specialundervisningstilbuddet, før der er indgået en aftale med beliggenhedskommunen om elevens specialundervisning, herunder om mellemkommunal betaling.
Aftaler om mellemkommunal betaling bør som minimum indeholde:
Kommunerne kan fx også tage stilling til i aftalen, hvordan de håndterer den situation, at en elev i løbet af et skoleår skifter bopæls- eller handlekommune.
Kommunernes aftaler om mellemkommunal betaling for elevers undervisning i de særlige specialundervisningstilbud reguleres i øvrigt af de aftaleretlige regler.
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge:
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (retsinformation.dk)
Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisnings m.v. endeligt påhviler:
Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og kvalitetsaftaler m.v. i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem:
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88