Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almen gymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse, private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser samt institutioner for forberedende grunduddannelse kan etablere administrative fællesskaber.
Uddannelsesinstitutionerne på ministeriets område kan indgå i et samarbejde om at styrke og udvikle institutionernes administrative funktioner i form af administrative fællesskaber. Formålet er at sikre den størst mulige effektivisering, løsning af rekrutteringsproblemer og en øget kvalitet i den administrative opgavevaretagelse.
Samarbejdet mellem de omfattede institutioner kan foregå inden for samme institutionstype eller på tværs af institutionstyperne, da det administrative fællesskab er rettet mod de tekniske og administrative opgaver samt driftsfunktioner, som institutionerne i vidt omfang har til fælles. Der er derfor ikke noget krav til den geografiske placering af et administrativt fællesskab. Institutionerne kan samarbejde lokalt, regionalt og på tværs af landet, uanset hvor den enkelte institution ligger.
RegelgrundlagBekendtgørelsen om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner fastsætter, at et administrativt fællesskab mellem uddannelsesinstitutioner enten kan etableres i form af leverandørmodellen (§ 2) eller i form af samarbejdsmodellen (§ 3).
Ministeriet har i samarbejde med en række interessenter på undervisningsområdet udarbejdet et uddybende og mere detaljeret katalog over opgaver, som egner sig til at indgå i et administrativt fællesskab mellem uddannelsesinstitutioner. Kataloget vil kunne tjene som inspiration - både i overvejelserne om at etablere et administrativt fællesskab og ved tilrettelæggelsen af det konkrete samarbejde.
Kataloget og baggrunden for udviklingsarbejdet kan ses i rapporten: Beslutningsgrundlag om administrative fællesskaber på selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner under ministeriet (pdf).
Det er de deltagende institutioner, der skal aftale retningslinjerne for opgavernes udførelse, herunder den økonomiske fordelingsnøgle, der skal gælde for samarbejdet. Aftalen skal specificere, hvorvidt der er tale om grundydelser, tillægsydelser eller supplerende ydelser samt vilkår herfor.
Værtsinstitutionen har krav på refusion af omkostninger fra de øvrige partnere, der er afholdt i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer for udførelse af opgaven. Der må ikke være tale om, at værtsinstitutionen har en indtjening på at være værtsinstitution.
Værtsinstitutionen opnår ejendomsret til udstyr og andre aktiver, der anskaffes af institutionen til løsning af opgaver, og kan således beholdes af værtsinstitutionen ved udtræden af samarbejdet. Der bør i samarbejdsaftalen tages hensyn til dette, for eksempel ved betaling af omkostninger, i takt med at de pågældende aktiver afskrives over de forventede levetider.
Fristen for eventuel udtræden bør fastsættes under hensyn til opgavernes karakter, herunder på den ene side værtsinstitutionens mulighed for at tilpasse de afsatte ressourcer til det reducerede behov og på den anden side de tilbageværendes mulighed for at finde alternative løsninger til opfyldelse af deres behov. Ved fastsættelse af principperne for økonomisk opgørelse ved udtræden bør der blandt andet tages hensyn til, at værtsinstitutionen får dækning for omkostninger og forpligtelse vedrørende udstyr, medarbejdere og lokaler mv., i det omfang værtsinstitutionen ikke med rimelighed kan nyttiggøre disse ved alternativ anvendelse.
Samarbejdsmodellen omfatter administrative opgaver for de deltagende institutioner, som de implicerede institutioner i forvejen skal kunne håndtere. Private virksomheder, herunder private skoler, må ikke deltage i samarbejdet, og samarbejdet må ikke udføre opgaver for andre end de deltagende uddannelsesinstitutioner.
Samarbejdsmodellen indebærer, at skolerne i fællesskabet overlader opgaver til fælles varetagelse og udførelse hos en partner (værtsinstitutionen). Partneren skal være en skole, der er omfattet af reglerne om administrative fællesskaber, og parterne skal bevare rådigheden og kontrollen over opgavernes udførelse. Det sker i kraft af blandt andet en samarbejdsaftale og etablering af en styregruppe. Det falder derfor uden for reglerne om samarbejdsmodellen, hvis opgaven overlades til varetagelse hos en ekstern leverandør uden for fællesskabet, og reglerne herom – eksempelvis udbudsreglerne – skal anvendes i stedet.
Hvis der ikke er tale om et center, men om en enkelt institution, kan denne godt vælge at lade en anden institution løse opgaven, hvis denne institution løser opgaven for sig selv, jævnfør leverandørmodellen. Alternativt kan institutionen vælge at udlicitere opgaven til et privat firma. I sidstnævnte tilfælde er der dog ikke tale om et administrativt samarbejde, og i begge tilfælde vil institutionen skulle overholde blandt andet udbudsreglerne.
Nej. Værtsinstitutionen har krav på refusion af omkostninger fra de øvrige partnere, der er afholdt i overensstemmelse med de aftalte retningslinjer for udførelse af opgaven. Der må ikke være tale om, at værtsinstitutionen har en indtjening på at være værtsinstitution.
Partnerinstitutionerne betaler a conto for opgaveudførelsen på baggrund af et budget, som styregruppen har godkendt. Styregruppen kan i løbet af året vedtage ændringer af acontobetalingen, hvis budgettet ændres, og eventuel efterbetaling/tilbagebetaling sker på grundlag af det endelige årsregnskab for fællesskabet.
Undervisningsministeriet har i samarbejde med en række interessenter på undervisningsområdet udarbejdet et uddybende og mere detaljeret katalog over opgaver, som egner sig til at indgå i et administrativt fællesskab mellem uddannelsesinstitutioner. Kataloget vil kunne tjene som inspiration - både i overvejelserne om at etablere et administrativt fællesskab og ved tilrettelæggelsen af det konkrete samarbejde. Kataloget og baggrunden for udviklingsarbejdet kan ses i rapporten "Beslutningsgrundlag om administrative fællesskaber på selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet - Analyse og cases på fem egnede opgaveområder".
Nej, der er ikke helt frie tøjler for indgåelse af aftaler. Etableringen og driften af fællesskaber skal ske efter de gældende regler om administrative samarbejder. De fastsætter blandt andet, hvilke institutionstyper der kan indgå i administrative samarbejder, opstiller, definerer og afgrænser de to forskellige modeller for sådanne samarbejder og en række krav til finansiering, organisering mv. af samarbejder.
I den ene model er der en standardsamarbejdsaftale, som er obligatorisk, mens aftalegrundlaget i den anden model er op til de samarbejdende institutioner at formulere. Information om reglerne for administrative samarbejder findes andetsteds på dette site og på www.retsinfo.dk. Undervisningsministeriet rådgiver gerne om reglerne.
Så længe disse regler overholdes, er der meget vide rammer for, hvordan institutionerne kan etablere og drive fællesskaberne.
Det vil typisk være en opgave for institutionens ledelse at udarbejde et konkret beslutningsoplæg til bestyrelsen om, hvilke muligheder der er, for at institutionen indgår i et eller flere administrative fællesskaber – det vil sige, med hvilke opgaver, med hvilke øvrige institutioner, efter hvilken model, til hvilket omkostningsniveau etc. Beslutningsprocessen foregår inden for de sædvanlige rammer for ledelses- og bestyrelsesarbejdet på institutionerne.
Ja, det kan man principielt godt forestille sig. I og med at fællesskaberne oprettes efter en frivillig model, er det også op til institutionerne selv at beslutte, hvilken organisering af opgaverne der giver mest mening og størst effektivisering. Undervisningsministeriet har ikke på forhånd en plan om et bestemt antal fællesskaber. Man kan sagtens forestille sig, at det inden for ét opgaveområde har betydning, at der er geografisk nærhed mellem fællesskabet og de deltagende institutioner, hvilket taler for et større antal fællesskaber, mens der på andre opgaveområder ikke er hindring for at lave få, meget store fællesskaber.
Især to ting er centrale i den forbindelse: For det første, at en vis opgavevolumen kan være forudsætningen for at opnå effektiviseringer, så med mange fællesskaber vil stordriftsfordelene alt andet lige være mindre. Det er derfor, at effektiviseringspotentialet er beregnet ud fra en forudsætning om 25 fællesskaber på landsplan, men det betyder hverken, at der kun må oprettes 25 fællesskaber, eller at fem fællesskaber på hvert område er det optimale. For det andet er det en betingelse for at etablere fællesskaber efter den såkaldte samarbejdsmodel, hvor ydelserne ikke er udbudspligtige, at de deltagende institutioner bevarer kontrol over opgavernes udførelse. Det kan i praksis være vanskeligt, hvis der er langt over 100 institutioner med i samarbejdet.
Ja. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Virksomhedsoverdragelsesloven) gælder både når en institution træder ind og når den træder ud af et administrativt fællesskab. Bemærk, at virksomhedsoverdragelsesloven alene kan gælde for samarbejdsmodellen, da det kun er i forhold til samarbejdsmodellen, at overdragelse af administrativt personale kan finde sted.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: STUK.CIT@stukuvm.dk
