Europæiske samarbejdsaftaler

København-processen om erhvervsuddannelser og Bologna-processen om videregående uddannelser er aftaler om udviklingen af uddannelsesområdet i Europa.

København-processen

København-processen er et samarbejde på erhvervsuddannelsesområdet mellem 31 europæiske lande og arbejdsmarkedets parter i de samme lande. Parterne har forpligtet sit til at styrke samarbejdet inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser.

Processen startede i København-erklæringen i 2002.

Samarbejdet går særligt ud på at øge mobilitet, anerkendelse af uddannelse, gensidig udveksling af viden om uddannelser og samarbejde om kvalitetssikring. Samarbejdet har de senere år fokuseret på nationale reformer og på udvikling af uddannelserne.

Bolognaprocessen

Bolognaprocessen er et europæisk samarbejde om de videregående uddannelser. Processen startede i 1999.

Målet er, at Europa udvikler sig til et fælles område, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. En anden vigtig målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele. I alt deltager 47 lande i Bolognaprocessen.

Kontakt

  • Børne- og Undervisningsministeriet

    Titel: Departementet

    Telefon: +45 33 92 50 00

     

    Åbningstider:
    Mandag-fredag kl. 9-14