Internationalt arbejde

Ministeriets arbejde med international uddannelsespolitik har to spor: Vi arbejder både på at få Danmark ud i verden og på at få verden ind i Danmark. Omdrejningspunktet for arbejdet er vidensdeling og erfaringsudveksling som input til uddannelsespolitiske tiltag.

Verden i Danmark

  • Internationale erfaringer skal udvikle og kvalificere dansk uddannelsespolitik.
  • Uddannelserne skal have et internationalt perspektiv, så danske børn og unge rustes til en globaliseret verden.

Internationale erfaringer og internationale projekter kan bidrage til udvikling af dansk uddannelsespolitik og til at gøre den bedre. Ministeriet forsøger at tænke det internationale perspektiv ind i nye mål, materialer, programmer og it-redskaber. Vi arbejder blandt andet med mulighederne for eksport af danske uddannelsesydelser. Uddannelseseksport skal gavne både virksomheder, uddannelsesinstitutioner, elever og studerende.

Danmark i verden

  • Danmark tager ansvar for uddannelsesudvikling i verden.
  • Dansk uddannelsespolitik skal være kendt og profileret i udlandet. Et af målene er, at vi kan eksportere vores uddannelser.
  • Danmark påvirker international uddannelsesdagsorden ud fra en dansk dagsorden og danske behov.

Mange af vores opgaver er styret af dagsordenerne for de forskellige internationale organisationer samt af Danmarks traktatmæssige forpligtelser og er derfor uafhængige af den danske dagsorden. Ministeriet skal dog udfordre rammerne og påvirke den internationale dagsorden, når der er mulighed for det, og når der er grund til at fremføre danske synspunkter.


Internationalt Sekretariat

Departementet