Som aftalt i Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar fra november 2020 blev der fastsat målsætninger for erhvervsskolernes indgåelse af uddannelsesaftaler. Læs mere om opgørelsesmetode, indfasningsmodel og tilsyn nedenfor.
Trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om flere lærepladser og entydigt ansvar indeholder nye nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler, som gælder for hver enkelt af skolens uddannelser:
Opfyldelse af målsætningerne er fastsat i lov om erhvervsuddannelser og omfatter alle udbydere af GF2 på den pågældende uddannelse. Ministeriet har indført et risikobaseret tilsyn med udbydernes opfyldelse af målsætningerne.
Der blev aftalt en indfasningsmodel, hvor det med udgangspunkt i baselineåret 2019 blev fastsat, fra hvilket kalenderår målsætningerne var gældende for på hver enkelt uddannelse.
Begge målsætninger var gældende i 2022 for de uddannelser, hvor en andel på 70 procent eller mere af eleverne havde en uddannelsesaftale ved afslutningen af GF2 målt i baselineåret 2019.
Der blev indført en indfasningsperiode for de øvrige uddannelser, hvor mindre end 70 procent af eleverne havde en uddannelsesaftale ved afslutningen af GF 2 i baselineåret. Periodens varighed for den enkelte uddannelse afhang af, hvor langt målt i procentpoint uddannelsen var fra målsætningen om 80 procent.
Andelen af elever med uddannelsesaftale ved afslutningen af GF2 på den enkelte uddannelse blev fastsat til at stige med 10 procentpoint årligt, indtil uddannelsen efter beregningerne skulle opfylde målsætningen om en andel på 80 procent.
De nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler for de merkantile uddannelser med eux-forløb, som gælder for hver enkelt af skolens uddannelser, er følgende:
Titel: Departementet
E-mail: uvm@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 8-14