Læreplads-AUB og sociale klausuler om ansættelse af elever er to selvstændige ordninger. En leverandør kan således være omfattet af begge ordninger.
Siden 1. januar 2018 er alle virksomheder omfattet af læreplads-AUB-ordningen. Ordningen indebærer, at alle virksomheder (defineret som et CVR-nummer), der havde mere end én erhvervsuddannet medarbejder året forinden, modtager et måltal for, hvor mange elever virksomheden er forpligtet til at ansætte. Måltallet gælder for et kalenderår af gangen.
Læs mere om læreplads-AUB på virk.dk/læreplads-aub.
Med finanslovsaftalen for 2013 og aftalerne om kommunerne og regionernes økonomi for 2014 blev der indført en forpligtelse for offentlige ordregivere til at overveje sociale klausuler om uddannelses- og læreaftaler i offentlige udbud efter et ”følg eller forklar”-princip. Klausulerne indebærer, at leverandøren, der vinder udbuddet, forpligtes til at anvende elever i forbindelse med udførelsen af den udbudte opgave.
Ordregiverne har ikke en pligt til at anvende sociale klausuler. ”Følg eller forklar”-princippet betyder, at de offentlige ordregivere i relevante udbud enten skal anvende sociale klausuler eller forklare hvorfor de ikke gør det.
Læs mere om sociale klausuler på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside kfst.dk.
Læreplads-AUB og sociale klausuler om ansættelse af elever er to selvstændige ordninger og udelukker ikke hinanden. En leverandør kan således være omfattet af begge ordninger.
Nedenfor fremgår de væsentligste forskelle mellem læreplads-AUB og ”følg eller forklar” princippet i sociale klausuler om ansættelse af elever.
En leverandør har modtaget et måltal på 20 elever fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i et givent kalenderår. Samme leverandør får af ordregiver fastsat et krav om 16 elever i kontrakten med ordregiver.
Hvis kontrakten dækker hele leverandørens aktivitet, og begge ordninger vedrører samme kalenderår, kan følgende eksempel opstilles:
Titel: Departementet
E-mail: uvm@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 8-14