Designguiden sikrer, at Børne- og Undervisningsministeriet står som tydelig afsender på tværs af vores trykte og digitale platforme.
Designguiden henvender sig til eksterne samarbejdspartnere og ministeriets medarbejdere.
For samarbejdspartnerne og leverandører er designguiden en værktøjskasse, hvor man kan hente alle designelementer som færdige InDesign-skabeloner.
Som medarbejder kan du orientere dig i designet og se hvilke retningslinjer, der gælder. Bruger du ministeriets Word- og PowerPointskabeloner behøver du ikke at forholde dig til designet, da skabelonerne er layoutede og giver adgang til godkendte ikoner, billeder og illustrationer.
Har du samarbejde med eksterne leverandører, der skal benytte vores design, kan du henvende dig til grafik-teamet og få en kode til designguiden, så de kan få adgang til designfilerne. Ministeriets medarbejdere kan finde koden til designguiden på koncernens intranet, Kanalen.
Center for Kommunikation og Presse i Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet og administrerer designguiden. De er også primært ansvarlige for hjemmesiden.
I Børne- og Undervisningsministeriet gør vi en stor indsats for at sikre, at vores produkter er tilgængelige for alle brugere. Det gælder både vores hjemmesider og dokumenter. Vores mål er at give alle brugere en god oplevelse, når de bruger vores hjemmesider. Derfor er tilgængelighed en vigtig del af vores daglige arbejde, og det er afgørende, at både medarbejdere og eksterne leverandører opfylder kravene til tilgængelighed.
Alle dokumenter, som skal offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesider, skal leveres tilgængelige. Det fremgår i Børne- og Undervisningsministeriets standardkontrakt.
Nedenfor ses et uddrag af den standardkontrakt, som bør bruges ved bestilling hos eksterne leverandører.
”Leverandøren indestår for, at ydelser under Kontrakten opfylder kravene om tilgængelighed, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige myndigheder og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer. Leverandøren indestår for, at ydelser leveret til Kundens hjemmesider overholder den bekendtgjorte harmoniserede europæiske standard EN 301 549 V2. 1.2 (2018-08), jf. den internationale standard WCAG 2.1, og at ydelser til offentliggørelse overholder tilgængelighedsniveauerne A og AA i WCAG 2.1-standarden.
Tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser
Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer bestemmer, at alle dokumenter, der offentliggøres på offentlige organers hjemmesider, skal være tilgængelige efter den internationale WCAG 2.1-standard.
Personer med funktionsnedsættelser (fx blinde, svagtseende, farveblinde, ordblinde, døve og motorisk handicappede) bruger forskellige former for assisterende hjælpeteknologier for at finde det ønskede indhold på internettet, herunder dokumenter. Blinde og svagtseende bruger for eksempel skærmlæsere til oplæsning af dokumenter, og hvis dokumenter ikke er tilgængelige, er det ikke muligt at finde rundt i dokumentet eller få indholdet læst op.
Tilgængelighed i praksis
Dokumenter, som skal offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesider, skal være tilgængelige. Det betyder blandt andet,
Titel: Center for Kommunikation og Presse
E-mail: grafik@uvm.dk
Har du spørgsmål til, hvordan du skal bruge designet eller til selve designguiden, er du velkommen til at kontakte os.