Medaljer til eksterne i Børne- og Undervisningsministeriet.
Hvis der skal tildeles en medalje til personer, der er ansat eller på anden måde virker under ministeriets område, skal der sendes en skriftlig anmodning til departementschefen i Børne- og Undervisningsministeriet.
Det bemærkes særligt, at i forbindelse med tildelingen af Den Kongelige Fortjenstmedalje til lærere, børnehaveklasseledere (uden ledelsesansvar), skolesekretærer, pedeller, rengøringsassistenter, dagplejere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, er det en betingelse, at den pågældende har været ansat mindst 40 år uafbrudt i samme kommune. Der skal være tale om fuldtidsansættelse eller ansættelse på minimum halv tid af den til enhver tid gældende fuldtidsnorm i hele ansættelsesperioden.
Den Kongelige Belønningsmedalje kan normalt tildeles efter 50 års fortjenstfuld ansættelse i samme institution eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års ansættelse.
Personer med overordnede ledelsesbeføjelser og personer med universitetsuddannelse kan ikke indstilles til fortjenst- eller belønningsmedaljen.
Medaljerne kan udelukkende tildeles danske statsborgere.
Indstilling til departementschefen skal indeholde følgende:
Ministeriet opkræver indstilleren et gebyr på 2.800 kroner pr. fortjenstmedaljeekspedition og 2.200 kroner pr. belønningsmedaljeekspedition.
Sagsbehandlingstiden kan være op til 4-5 måneder. Fastlæggelse af dato for overrækkelsen må derfor tilpasses denne sagsbehandlingstid.
I tvivlstilfælde kan der rettes henvendelse til ministeriets departementschef eller til fuldmægtig Helen Melsted.
Titel: Departementet
E-mail: uvm@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 50 00
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 8-14