Med aftale om finansloven for 2019 er der afsat 20 millioner kroner til en ansøgningspulje til implementering og kvalificering af en fokuseret model for en støtte- og vejledningsindsats varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet. Ansøgningspuljen er en del af 1.000-dages-programmet, som skal styrke den helt tidlige indsats for sårbare 0-2 årige børn og familier blandt andet via hjælp og vejledning i hjemmet.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 12. november 2019, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Kommuner.
Ansøgningspuljens formål er at støtte sårbare og udsatte familier i at skabe trygge og stimulerende miljøer for børnene, opskrivning i dagtilbud og gode overgange til dagtilbuddet ved at videreudvikle og kvalificere en på forhånd beskrevet støtte- og vejledningsindsats, der tager afsæt i hjemmet, og som varetages af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet, eventuelt i samspil med andre faggrupper på småbørnsområdet.
Tilskud fra puljen anvendes til videreudvikling og kvalificering af en på forhånd bekrevet model for støtte- og vejledningsindsats, som ligger inden for puljens formål.
Læs ”Vejledning om ansøgningspulje til udvikling og implementering af en kommunal støtte- og vejledningsindsats for sårbare og udsatte familier varetaget af hjemmepædagoger fra dagtilbudsområdet” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under ”Ansøgningsmateriale”, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Der er i alt 20 millioner kroner i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er tirsdag den 12. november 2019 klokken 12.00.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: dagtilbudpuljer@stukuvm.dk
Kontakt Team Dagtilbud og Fritid ved indholdsmæssige spørgsmål til puljen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.