I Aftale om ”Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden” fra november 2018 indgår et ønske om at styrke ritualer og traditioner omkring erhvervsuddannelsernes afslutning. Dette skal medvirke til at sikre et attraktivt undervisningsmiljø på uddannelserne.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 19. november 2020, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Obs: Vejledningen er opdateret den 19. oktober 2020.
Alle skoler, der udbyder hovedforløb på erhvervsuddannelser, kan søge om tilskud fra puljen til projekter, som de gennemfører i samarbejde med mindst ét fagligt udvalg og eventuelt andre skoler.
Puljens formål er at styrke kultur og praksis omkring erhvervsuddannelsernes afslutning for derved at bidrage til at sikre attraktive undervisningsmiljøer på erhvervsuddannelserne til gavn for elevernes trivsel, motivation og gennemførelse.
Der ydes tilskud til projekter, som skal udvikle (eller videreudvikle eksisterende) koncepter for afslutning af erhvervsuddannelserne, som både anerkender de enkelte elevers indsats og synliggør uddannelsernes indhold.
Læs ”Vejledning om pulje til styrket kultur og praksis for afslutning i erhvervsuddannelserne” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for ansøgninger og prioritering. Vejledningen findes under ”Ansøgningsmateriale”, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Der er i alt 2 millioner kroner til fordeling til ansøgninger til puljen.
Frist for indsendelse af ansøgning er torsdag den 19. november 2020 klokken 13.00.
Spørgsmål om selve ansøgningen eller administrationen af tilskuddet skal ske direkte til puljesekretariatet, puljefou@uvm.dk.
Hvis du har indholdsmæssige spørgsmål, skal du rette henvendelse til Sigrid Hansen, telefon: 3392 5411, e-mail: Sigrid.Hansen@stukuvm.dk.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.
Titel: Chefkonsulent
E-mail: Sigrid.Hansen@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 54 11