Pulje til forløb for frafaldsudsatte unge på erhvervsuddannelserne

Erhvervsskoler skal vejlede og støtte unge, der er i risiko for at afbryde deres erhvervsuddannelse for at hjælpe dem til at gennemføre. Børne- og Undervisningsministeriet vil understøtte skolernes arbejde gennem en pulje til forløb for frafaldsudsatte unge på erhvervsuddannelserne.

Ansøgningsfrist udløbet

Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 20. september 2022, og puljen kan derfor ikke længere søges.

Hvem kan søge

Skoler, der udbyder erhvervsuddannelser, kan søge om midler fra puljen.

Skolerne kan gennemføre projekter i samarbejde med andre skoler og/eller andre aktører, som har indgående viden om frafald og fastholdelse af unge på erhvervsuddannelserne, fx forsknings- eller vidensinstitutioner.

Bemærk, at andre aktører kan ikke være hovedansøgere.

Formål 

Formålet med puljen er at understøtte skolernes arbejde med vejledning af og ydelse af støtte til frafaldsudsatte unge med henblik på at sikre fastholdelsen. "Frafaldsudsatte unge" skal i denne sammenhæng forstås som unge mellem 15 og 29 år, som er i risiko for at falde fra eller afbryde deres erhvervsuddannelse.

Hvad kan der søges tilskud til

Der kan søges om midler fra puljen til udvikling af forløb for frafaldsudsatte unge. Disse forløb skal hjælpe skolerne til at systematisere og udvikle deres praksis for at opdage, vejlede og støtte de frafaldsudsatte unge for at hjælpe dem til at gennemføre den erhvervsuddannelse, de har påbegyndt. 

Hvordan søges der om tilskud

Læs ”Vejledning om pulje til forløb for frafaldsudsatte unge på erhvervsuddannelserne” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud. Vejledningen findes under "Ansøgningsmateriale", hvor de skabeloner og skemaer, som skal anvendes, også kan findes.

Midler til fordeling

Der er i alt 4,98 mio. kroner til fordeling i puljen. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er tirsdag den 20. september 2022, kl. 13.00.

Kontakt

  • Puljesekretariatet

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 65 14

     

    Telefontider:

    Mandag - torsdag kl. 10-15
    Fredag: Lukket

     

    Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.