Loven og bekendtgørelsen om FGU giver mulighed for fjernundervisning. Fjernundervisning skal gennemføres efter uddannelsens læreplaner, som blandt andet adskiller sig fra andre uddannelsesområder ved, at FGU-undervisningen skal være kendetegnet af en praksisbaseret, helhedsorienteret og inkluderende didaktik. Denne pulje understøtter udviklingen af FGU-didaktik i fjernundervisning.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 25. september 2020, og puljen kan derfor ikke længere søges.
FGU-institutioner kan ansøge om midler fra puljen.
Formålet med puljen er at støtte udvikling af FGU-didaktik i fjernundervisning, herunder understøtte kvaliteten og ensartethed i denne på tværs af landets FGU-institutioner, under hensyntagen til de muligheder og begrænsninger, som fjernundervisningen giver.
Der kan søges om midler fra puljen til udvikling og afprøvning af FGU-didaktik i fjernundervisning i alle påkrævede almene fag (dansk, dansk som andetsprog, engelsk, identitet og medborgerskab, matematik, naturfag, PASE og samfundsfag) på baggrund af FGU læreplanerne. I tilknytning til hvert fag, som der arbejdes med i de ansøgte projekter, forventes der udviklet følgende informative materialer:
Læs ”Vejledning om Pulje til udvikling af FGU-didaktik i fjernundervisning” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Under ’Ansøgningsmateriale’ findes de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Der er i alt 800.000 kroner i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er fredag den 25. september 2020, klokken 13.00.
Spørgsmål om selve ansøgningen, budget eller administrationen af tilskuddet skal ske direkte til puljefou@uvm.dk.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: fgu@uvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12