FGU skal tilbyde et inkluderende læringsmiljø. Det inkluderende læringsmiljø udfordres på nogle FGU-institutioner af unge med en grænsesøgende adfærd. Denne pulje understøtter udfordrede skolers arbejde med det inkluderende læringsmiljø.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 25. september 2020, og puljen kan derfor ikke længere søges.
FGU-institutioner kan ansøge om midler fra puljen.
Formålet med denne pulje er at udvikle og afprøve løsninger på konkrete problemstillinger, som institutionerne står med i forhold til grænsesøgende unge, med henblik på at styrke det inkluderende læringsmiljø og bidrage til sektorens erfarings- og vidensgrundlag til håndtering af grænsesøgende unge. Forudsætningen for at ansøge om midler fra puljen er, at FGU-institutionen har en eller flere skoler, hvor læringsmiljøet er særligt udfordret af grænsesøgende unge.
Puljens midler kan anvendes til frikøb af FGU-institutionens medarbejdere til projektet og en andel af midlerne kan anvendes til understøttelse af vidensgrundlaget for projektet.
Læs ”Vejledning om Pulje til udvikling af FGU-institutionernes håndtering af grænsesøgende unge” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Under ’Ansøgningsmateriale’ findes de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Der er i alt 600.000 kroner i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er fredag den 25. september 2020, klokken 13.00.
Spørgsmål om selve ansøgningen, budget eller administrationen af tilskuddet skal ske direkte til puljefou@uvm.dk.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: fgu@uvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12