Som en del af den politiske aftale mellem regeringen og et bredt flertal om Ordblindepakke V fra oktober 2023 blev der afsat midler til kompetenceudvikling af lærere på FGU-institutionerne med fokus på bedre understøttelse af elever med ordblindhed.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholder et online orienteringsmøde for FGU-institutionerne den 21. august kl. 14.30-15.15.
Tilmelding kan ske via dette link:
Tilsagn om tilskud gives til FGU-institutioner efter en objektiv fordelingsnøgle. FGU-institutioner skal tilkendegive deres ønske om at modtage tilskud fra puljen senest 31. oktober 2024.
Forskning viser, at mange voksne og unge har svært ved at læse og skrive. Svage læse- og skrivefærdigheder eller ordblindhed er for mange en barriere for at gennemføre en uddannelse og opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. FGU spiller en central rolle i forhold til at få flere unge i job eller uddannelse, og samtidig har mange af eleverne på FGU læse- og skrivevanskeligheder, herunder ordblindhed.
Der et behov for at gøre en særlig indsats for at løfte lærernes kompetencer i at tilrettelægge og gennemføre ordblindevenlig undervisning i FGU. Flere lærere oplever, at der er for få ordblindevejledere på institutionerne ift. efterspørgslen, og at de ikke har ressourcer til at skabe et ordblindevenligt miljø på deres skole.
Kompetenceudviklingsindsatsens og hermed puljens formål er således at styrke det ordblindevenlige undervisningsmiljø i FGU og sikre, at eleverne får den fornødne hjælp til at håndtere deres ordblindhed. Midlerne fra puljen skal anvendes til opkvalificering af FGU-lærere til at kunne fungere som ressourcepersoner i forhold til det ordblindevenlige undervisningsmiljø og til aktiviteter, der sikrer bred kompetenceudvikling af FGU-lærerne i forhold til at tilrettelægge egen undervisning og praksis ordblindevenligt.
Tilsagn om tilskud gives til FGU-institutioner efter en fordelingsmodel, som fremgår af Vejledning om pulje til kompetenceudvikling af FGU-lærere i det ordblindevenlige undervisningsmiljø (FL2024-2027).
Midler til fordeling til FGU-institutioner udgør i alt 41.322.000 kr. (2024-niveau), fordelt med 8.924.000 kr. i 2024, 9.312.000 kr. i henholdsvis 2025 og 2026, og 13.774.000 kr. i 2027.
Tilkendegivelsesblanket: Pulje til kompetenceudvikling af FGU-lærere i det ordblindevenlige undervisningsmiljø. Skabelonen er sendt til FGU-institutioner med bevillingsbreve ved tildeling af tilskud fra puljen i juni 2024.
FGU-institutioner skal bruge følgende skabeloner til afrapportering:
Skabelonerne er sendt til FGU-institutioner med bevillingsbreve ved tildeling af tilskud fra puljen i juni 2024.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: STUK.KFE@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.