Regeringen indgik den 1. juni 2021 aftale med et bredt flertal i Folketinget om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser. Det er med aftalen besluttet at afsætte 10 millioner kroner til Danske Skoleelever og elevorganisationerne på ungdomsuddannelserne.
Tilskud til elevorganisationerne fordeles efter objektive kriterier.
Aftalepartierne er enige om, at nedlukningsperioden har betydet, at der er skoler og uddannelsesinstitutioner, der ikke har fået etableret elevråd, og at der er behov for at styrke rådgivningsindsatsen til børn og unge, da nogle elever oplever at være blevet distanceret fra fællesskabet under nedlukningen og er i risiko for mistrivsel.
For at understøtte at elevdemokratiet kommer godt i gang alle steder, er der som følge af aftalen afsat midler til Danske Skoleelever (DSE), Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH), Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) og Modstrøm.
Jf. Akt. nr. 298 af 17. juni 2021om tilskud til elevorganisationer skal tilskuddet til Danske Skoleelever dels anvendes med henblik på at understøtte elevdemokrati og oprettelsen af elevråd på alle skoler (2 millioner kroner), og dels til at styrke rådgivningsindsatsen til børn og unge oven på corona-krisen i regi af Center for Elevrådgivning (3 millioner kroner). Tilskuddene til Danske Gymnasieelevers sammenslutning, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Erhvervsskolernes Elevorganisation og Modstrøm skal anvendes med henblik på at understøtte elevdemokrati og oprettelsen af elevråd på alle ungdomsuddannelser.
Der er fordelt i alt 10 millioner kroner i puljen, jf. oversigt over tilskudsmodtagere.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.
Titel: Fuldmægtig
E-mail: Charlotte.Munk.Nielsen@uvm.dk
Telefon: +45 20 43 41 17