Regeringen ønsker, at seksualvejledning skal spille en større rolle i hele uddannelsessystemet og ikke kun på grundskoleområdet. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor oprettet en pulje til seksualvejledning på ungdomsuddannelserne og FGU.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 15. september 2022, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Puljen kan ansøges af aktører (for eksempel organisationer eller vidensinstitutioner), der har indgående viden om seksualvejledning, i samarbejde med en eller flere ungdomsuddannelsesinstitutioner og/eller FGU-institutioner.
Bemærk, at ungdomsuddannelses- og FGU-institutioner ikke kan ansøge om tilskud fra puljen. De indgår som samarbejdspartnere i et projekt.
Formålet med puljen er at styrke seksualvejledningen på ungdomsuddannelserne og den forberedende grunduddannelse (FGU), samt understøtte en tidssvarende seksualundervisning, så eleverne kan få indsigt i emner som samtykke, køn og grænser.
Der kan søges om tilskud fra puljen til udvikling af nye undervisningsmaterialer til elever og til opkvalificering af lærere på gymnasier, erhvervsuddannelsernes grundforløb (GF1), FGU og ungdomsuddannelserne for unge med særlige behov (STU)
Læs ”Vejledning om pulje til seksualvejledning på ungdomsuddannelserne og FGU” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud. Vejledningen findes under "Ansøgningsmateriale", hvor de skabeloner og skemaer, som skal anvendes, også kan findes.
Der er i alt 2,0 millioner kroner til fordeling i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er torsdag den 15. september 2022, klokken 13.00.
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 67 56 35
Telefontid:
Lukket for telefoniske henvendelser i uge 42.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.