Få indsigt i Brug for alle unges arbejde med at udvikle vejledningen og læs om projektets indsatsområder, arbejdsmetoder og medarbejdere.
Brug for alle unge (BFAU) sætter i perioden 2015-2018 fokus på vejledning af unge og understøtter Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre (UU) i deres arbejde med at få en endnu større andel af de ikke-uddannelsesparate unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Indsatsen er finansieret af satspuljemidler. Med satspuljeaftalen for 2015 blev der bevilliget 28 mio. kr. til at videreføre Brug for alle unge og målrette indsatsen mod at udvikle vejledningen for ikke-uddannelsesparate unge.
BFAU er i dag en del af Børne- og Undervisningsministeriet, men blev oprindeligt etableret i Integrationsministeriet i 2003. BFAU har arbejdet med mange forskellige indsatser, der alle har haft som overordnet målsætning at støtte unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I begyndelsen var der primært fokus på etniske unge, men med tiden er perspektivet bredt ud til alle unge uanset etnisk baggrund.
Indsatsen er forankret i et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og sigter mod at give UU-centrene et metodisk kvalitetsløft og styrke deres samarbejde med andre aktører.
Indsatsen løber over en 4-årig projektperiode fra 2015 til 2018 og udmøntes i tre forskellige indsatsområder.
I alle Brug for alle unges indsatser er der fokus på en helhedsorienteret tilgang. Det er ikke alene det faglige niveau, der er afgørende for, om de unge får en uddannelse. Det er vigtigt at have øje for den kontekst de unge indgår i og på deres personlige og sociale kompetencer. Derfor vil initiativerne ofte inddrage flere aktører.
Indsatsen for den nye projektperiode tager udgangspunkt i de erfaringsbaserede metoder og redskaber, der har været en del af Brug for alle unges hidtidige arbejde. Eksempelvis trækkes på de erfaringer, som enheden blandt andet har opnået gennem det sidste fireårige satspuljeprojekt (2011-2014), nemlig områdeindsatsen i udsatte boligområder. Her blev der bl.a. arbejdet med ung til ung- vejleding, forældreinddragelse, lektiecafeer, motivation, ressourcetilgang m.v.
Mere overordnet er Brug for alle unges rolle at fungere som rådgivende instans, at formidle og etablere tværgående netværkssamarbejder, at sikre videndeling m.v.
Brug for alle unge har i alle projekter et stort fokus på forankring. Initiativerne skal være bæredygtige lokalt også efter projektperioden er afsluttet. Derfor er Brug for alle unges nye indsatsområde primært forankret i UU-centrene. Der vil dels blive arbejdet målrettet med metoder, som virker for det enkelte udførende UU-center, og dels blive arbejdet med at udvikle og udbrede metoderne på en måde, så alle UU-centre kan integrere dem i deres praksis.
Konsulent i Brug for alle unge.
Jeg er uddannet cand. mag. i samfundsfag og dansk. Jeg har arbejdet med uddannelse fra mange forskellige vinkler blandt andet som underviser, evaluator, projektudvikler og tovholder, administrator m.v. Jeg har især beskæftiget mig med uddannelse af kortuddannede voksne i arbejdsmarkedsuddannelserne og tosprogede unge og voksne i forskellige kontekster. Gennemgående temaer har også været samspil mellem tilbud i forskellige uddannelsessystemer, herunder samspil med beskæftigelsessystemet og samspil mellem uddannelse og job.
Konsulent i Brug for alle unge.
Jeg har arbejdet med vejledning i en årrække som vejleder, projektleder, underviser og tidligere formand for Danmarks Vejlederforening. Jeg er uddannet ph.d. i vejledning med fokus på unge og udvikling af vejledningsmetoder. Jeg er optaget af, hvordan vejledning kan udfolde muligheder og give unge mod på uddannelse og tro på sig selv.
Konsulent i Brug for alle unge.
Jeg er uddannet skolelærer, og jeg har gennem mange år arbejdet med frivillige organisationer og foreninger, hvor jeg blandt andet har arbejdet med fundraising og puljesøgning. Jeg har desuden arbejdet som selvstændig og har en stor interesse for integrationsfremmende projekter.
Konsulent i Brug for alle unge.
Jeg har 10 års erfaring som projektchef for sociale indsatser på Indre Nørrebro og i Tingbjerg og har en stor indsigt i opbygning, afvikling og forankring af sociale og integrerende processer. Har dertil arbejdet i en årrække med kunst som socialt inddragelse.
Chefkonsulent i Brug for alle unge.
Jurist fra Aarhus Universitet 2001.
Har arbejdet i Undervisningsministeriet siden 2001 blandt andet med folkeskolen og vejledningsområdet. Jeg har været ministersekretær og har arbejdet som udvalgssekretær for Folketingets Uddannelsesvalg.
Konsulent i Brug for alle unge.
Jeg er uddannet cand.scient. og har diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Jeg har undervist i grundskolen og i gymnasiet og har siden 2009 arbejdet som uddannelsesvejleder. Herunder har jeg blandt andet arbejdet med grundskolevejledning, med vejledning af unge dagpengeberettigede uden uddannelse samt med fremskudt vejledning i boligsociale områder.
AC-medarbejder i Brug for alle unge.
Jeg har en bachelor i engelsk og kommunikation og en kandidatgrad i engelsk fra Aarhus Universitet.
Titel: Fuldmægtig
E-mail: Signe.Wester@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 55 08