Her kan du læse om udbud af erhvervsuddannelser.
Børne- og undervisningsministeren godkender udbydere af erhvervsuddannelser. Godkendelsen gives på baggrund af en ansøgning.
Ministeren kan godkende følgende institutioner til at udbyde erhvervsuddannelser:
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende offentlige og private gymnasier samt VUC’er til at udbyde erhvervsuddannelsers grundforløb. Godkendelsen gives for en tidsbegrænset periode. For at et gymnasium eller VUC’er kan udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb, er det en forudsætning, at der skal indgås en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse. Godkendelsen gives efter § 62 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v. samt § 3 a i lov om private institutioner for almengymnasiale uddannelser.
Der er mulighed for at indsende ansøgninger, hvis der for eksempel er et udækket uddannelsesbehov i et område. Ministeriet vurderer ansøgninger på baggrund af tre indbyrdes forbundne vurderingskriterier.
Frist for ansøgninger om udbud er d. 1. august hvert år med ikrafttrædelse det kommende år.
Institutioner, godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse, kan udbyde skoleundervisning fra grundforløbets 2. del af erhvervsuddannelserne i et fængsel efter principperne om virksomhedsforlagt undervisning.
Læs mere om regler for udbud i fængsler (pdf)
Alle institutioner, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser, vil hvert år i oktober modtage en mail om orientering om oprettelse af udbud i Optagelse.dk for kommende skoleår på erhvervsuddannelsesområdet.
Frist for oprettelse af udbud i Optagelse.dk vil være sidste hverdag i november.
Orientering om oprettelse af udbud i Optagelse.dk 2025/2026 på erhvervsuddannelsesområdet (pdf)
Institutioner kan løbende aflevere sin udbudsgodkendelse, hvis institutionen ikke længere ønsker at udbyde den pågældende uddannelse. Institutionen skal orientere styrelsen herom.
Der kan ansøges om oprettelse af kostafdelinger hvert år d. 1. marts. Afgørelser vil blive udsendt, når alle ansøgninger er behandlet.
Center for Ungdomsuddannelser
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet