Opgaver som censor

Censors opgave er at medvirke til, at prøverne gennemføres efter gældende regler, at eksaminanderne får en retfærdig og ensartet behandling samt en pålidelig bedømmelse.  

Censor deltager med eksaminator i eksaminationen og bedømmelsen. Eksaminator kender eleven fra undervisningen, mens censor kommer ”udefra”. Censors opgave er at medvirke til at sikre, at eksamen gennemføres efter gældende regler, og at eleverne får en retfærdig og ensartet behandling samt en pålidelig bedømmelse, mens eksaminator leder eksaminationen. 

Læs mere om censors opgave i § 27 i den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse. 

Hvem udpeger censorer?

Censorer udpeges af den prøveafholdende institution. 

I udgangspunktet er censor kvalificeret, hvis censor opfylder følgende krav:

  • Indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder. 
  • specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen.
  • Aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

Læs mere om kravene til en censor i § 24 i den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse.

I prøver der afvikles i samråd med det faglige udvalg udpeges censorer af det faglige udvalg. Censorerne skal have indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, må ikke være ansat på elevens uddannelsesinstitutionen eller praktiksted.

Læs mere om kravene til en censor ved prøver afviklet i samråd med det faglige udvalg i § 11 i den erhvervsrettede eksamensbekendtgørelse.  

Reglerne om udpegning af skuemestre (censorer) til svendeprøverne er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. 

Hvor står reglerne?

Som censor skal man kende de regler, der gælder for netop den prøve, man er censor-ved. Regler for prøver på erhvervsuddannelserne, kan være fastsat flere steder f.eks. i bekendtgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet eller i den lokale undervisningsplan (LUP), der udarbejdes af institutionen. 

Regelgrundlag Børne- og Undervisningsministeriet Institutionen Fagligudvalg

Lov om erhvervsuddannelser

X    

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

X    

Grundfagsbekendtgørelsen

X    

Uddannelsesbekendtgørelsen

X    

Eksamensbekendtgørelsen

X    

Karakterskalabekendtgørelsen

X    

Uddannelsesordning

    X

Lokal undervisningsplan (LUP), herunder bedømmelsesplan

  X  

Undervisningsbeskrivelse

  X  

Eksamensreglement

  X  

Censorvejledning

    X

Prøvebeskrivelse

    X

Som censor skal man også være opmærksom på, at der ved censur gælder forvaltnings-lovens bestemmelser om habilitet og tavshedspligt. 

Ofte stillede spørgsmål

Kontakt

  • Kontor for Prøver, Eksamen og Test

    Titel: Erhvervsuddannelser - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 55 00

     

    Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.