Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med den faglige kvalitet på forberedende grunduddannelse (FGU).
Tilsynet tager udgangspunkt i det overordnede formål med forberedende grunduddannelse (FGU), som er at give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært arbejde. Elever på landets skoler og institutioner skal opleve, at undervisningen og undervisningsmiljøet har en god kvalitet og sigter mod dette.
Tilsynet skal sikre, at institutioner får støtte til at vende udviklingen, hvis de viser tegn på manglende kvalitet. Manglende kvalitet på en institution er, når det faglige niveau og/eller trivslen ikke svarer til det niveau, der kræves for uddannelsen.Kvaliteten og overholdelse af reglerne er et lokalt ansvar, der skal løftes af de enkelte institutioners ledelse og bestyrelser. Der er i tilsynet fokus på vejledning om regler og på at sikre at reglerne overholdes.
I tilsynet har styrelsen og institutionen en tæt dialog om kvalitet og resultater på institutionen.
Styrelsens tilsyn sker inden for fire spor:
Institutioner, som har været i tilsyn, oplever ofte et kvalitetsløft fx ved at de gennem tilsynet bliver opmærksomme på forhold i deres praksis, som kan forbedres til gavn for elever og medarbejdere på institutionerne.
Det risikobaserede tilsyn skal sikre kvaliteten af FGU-institutionernes undervisning og deres løbende kvalitetsudvikling.
Dette gøres med udgangspunkt i de retningsgivende mål for FGU. Tilsynet skal også understøtte institutionernes kapacitetsopbygning og bidrage til at sikre en national standard for uddannelsens kvalitet. Institutioner, der er udtaget i det risikobaserede tilsyn, får tilbud om støtte til kapacitetsopbygning fra styrelsens læringskonsulenter.
Alle institutioner screenes med udgangspunkt i data fra uddannelsesstatistik.dk for de tre mål; overgang til uddannelse og beskæftigelse, elevernes trivsel og elevernes fravær. Institutioner kan udtages til tilsyn i screeningen på en eller flere indikatorer.
De udtagne institutioner skal indsende en redegørelse, hvor de blandt andet kan kommentere på data og uddybe bagvedliggende årsager til resultaterne. De skal også beskrive om der allerede er indsatser i gang på institutionen for at afhjælpe udfordringerne.
Styrelsen gennemgår redegørelserne og vurderer, om der er grundlag for at fortsætte tilsynet med institutionen. Hvis en institution fortsætter i tilsyn opstilles der et databaseret langsigtet mål for forløbet, ligesom institutionen tilbydes et års rådgivningsforløb fra læringskonsulenter.
Formålet med de frivillige rådgivningsforløb er, at FGU-institutionerne forbedrer deres kapacitet på det område, hvor de er udtrukket i tilsyn. Målet med de frivillige rådgivningsforløb er, at ledelsen på FGU-institutionerne får sparring og rådgivning fra læringskonsulenterne til dette arbejde. Undervejs i rådgivningsforløbene bidrager læringskonsulenterne på institutionsniveau med ledersparring, procesfacilitering og evaluering af indsatserne.
Herefter vil styrelsen følge op på institutionens resultater og de indsatser, der er sat i gang. Som led i opfølgningen anmodes institutionerne om en ny redegørelse for udviklingen i institutionens resultater, forankring af igangsatte indsatser samt planlagte indsatser.
Tematisk tilsyn omfatter en samlet tilsynsindsats på et enkelt område med flere institutioner på én gang. Styrelsen har mulighed for at målrette indsatser på særlige områder, hvor institutionerne er særligt udfordrede, og/eller hvor der er et politisk ønske om fokus.
Tematisk tilsyn kan danne grundlag for, at styrelsen styrker sin vejledning, identificerer bedste praksis, og ændrer regler på området, hvis der på baggrund af tilsynet viser sig at være generelle problemer på institutionerne.
Eksempler på tematiske tilsyn er:
Enkeltsagstilsynet omfatter som hovedregel tilsyn med konkrete institutioners processer og resultater, hvis der for eksempel er udfordringer med forvaltningen af institutionen eller manglende efterlevelse af gældende regulering på institutionens område.
Enkeltsagstilsynet iværksættes som oftest på baggrund af konkrete henvendelser, men kan også indledes som opfølgning på tidligere tilsynssager, herunder eksempelvis det risikobaserede tilsyn.
Det undersøgende tilsyn er i sit omfang et mindre tilsyn end de tematiske eller risikobaserede tilsyn. Det undersøgende tilsyn kan anvendes selvstændigt og som et supplement til andre tilsynstyper. Det kan også sætte fokus på en specifik problemstilling, som sektoren med fordel kan arbejde videre med for at undgå, at et særligt problem udvikler sig.
De undersøgende tilsyn kan for eksempel give styrelsen et bredere kendskab til institutioners udfordringer og herunder understøtte en bred kapacitetsopbygning, finde årsager til institutionernes udfordringer og skabe opmærksomhed om en problemstilling i sektoren.
Eksempler på undersøgende tilsyn:
Antallet af tilsyn varierer fra år til år. De fleste enkeltsagstilsyn afsluttes inden for en kortere periode, og der anvendes sjældent sanktioner.
Langt de fleste tilsyn afsluttes inden for 1-2 skoleår uden sanktioner. I alvorligere tilfælde og ved vedvarende kvalitetsudfordringer har styrelsen dog mulighed for at benytte sanktioner i forbindelse med et tilsyn.
Hvis det er nødvendigt at anvende sanktioner, vil styrelsen som udgangspunkt indlede med den mindst indgribende sanktion og benytte proportionalitetsprincippet, så der ikke anvendes en sanktion, som er mere indgribende, end hvad der kræves for at stoppe institutionens uhensigtsmæssige eller ulovlige aktivitet. Der vil i alle tilfælde indgå et skøn, før institutionen får en sanktion.
Mulige sanktioner:
Sanktionerne er hjemlet i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse §§ 48 – 51 (retsinformation.dk).
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: fgu@uvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12
