Læs om de overordnede regler for brug af digitale hjælpemidler ved de gymnasiale prøver. Hvad er tilladt, og hvad er ikke tilladt?
Digitale og ikke-digitale hjælpemidler er tilladte ved de gymnasiale prøver, medmindre der er begrænsninger i det enkelte fag. For alle prøver gælder, at besvarelsen skal være elevens egen og selvstændige besvarelse. Brug af hjælpemidler, der hindrer dette, er ikke tilladt.
Vær opmærksom på, at de generelle regler for brug af hjælpemidler ikke ændrer på vilkårene for eksaminander på særlige prøvevilkår, fx ordblinde, der har en udvidet adgang til bl.a. digitale hjælpemidler. Læs nærmere om særlige prøvevilkår på de gymnasiale uddannelser.
Reglerne for brug af hjælpemidler er beskrevet i de enkelte fags læreplaner og i § 1 i Bekendtgørelse om adgangen til at medbringe og anvende udstyr, herunder digitale hjælpemidler, under prøver i de gymnasiale uddannelser (bekendtgørelse nr. 224 af 19. marts 2018), samt i § 6, stk. 3-5, i bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser (bekendtgørelse nr. 1276 af 27. november 2017).
Det er tilladt at anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der opbevares lokalt på eksaminandens computer, og som ikke kræver adgang til internettet, herunder noter, ibøger m.v., medmindre der er begrænsninger i det enkelte fag, eller hvis hjælpemidlerne grundlæggende ændrer på prøvevilkårene.
Det er tilladt at anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der kræver internetadgang, hvis disse fremgår af undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt på eksaminandens computer. Det gælder fx digitale ordbøger eller digitale lærebøger, der er brugt i undervisningen. Der skal være tale om et bestemt, konkret undervisningsmateriale, som et hold eller en klasse på skolens foranledning har benyttet i undervisningen, og det skal have en sådan karakter, at det i praksis ikke er muligt for skolen at opbevare det lokalt eller for eksaminanden at medbringe det.
Det er ikke tilladt:
For de skriftlige prøver er brugen af digitale hjælpemidler yderligere præciseret for de enkelte fag i Hjælpemiddeloversigten (pdf).
Titel: Gymnasiale uddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 55 00
Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.