Læs hjælpemiddeloversigten for at blive bekendt med de gældende regler og retningslinjer for hjælpemidler i forbindelse med de gymnasiale prøver.
Hjælpemiddeloversigten til de gymnasiale prøver angiver, hvilke hjælpemidler eksaminanderne må bruge under prøverne på de gymnasiale uddannelser, jf. § 31 i bekendtgørelse om gymnasiale prøver, prøver i de almene voksenuddannelser m.v. (den almene prøvebekendtgørelse) (bekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 2026).
Af hjælpemiddeloversigten fremgår først et overblik over regelgrundlaget og en uddybning af de overordnede regler og retningslinjer på tværs af fag og uddannelsesområder. Dernæst følger en oversigt over tilladte hjælpemidler, der ligger ud over, hvad der er tilladt på baggrund af §§ 30 og 33 i den almene prøvebekendtgørelse. Til sidst i oversigten er et overblik over prøver med undtagelser i forhold til de generelle, overordnede regler.
Hjælpemiddeloversigten giver sammen med den almene prøvebekendtgørelse og de gymnasiale læreplaner det fulde overblik over reglerne for brug af hjælpemidler.
Læs hjælpemiddeloversigten (pdf).
Vær opmærksom på, at eksaminander på særlige prøvevilkår kan have adgang til hjælpemidler, fx AppWriter, der ligger ud over dét, der er tilladt i hjælpemiddeloversigten.
Læs vejledningen om særlige prøvevilkår på de gymnasiale uddannelser.