Generalprøver i Netprøver

På denne side kan du finde informationer om generalprøver i Netprøver for de gymnasiale uddannelser. 

Børne- og Undervisningsministeriet afholder i 2026 generalprøver i Netprøver på følgende datoer.

  • Torsdag den 5. februar 2026
  • Tirsdag den 24. februar 2026

Generalprøverne kan benyttes af alle årgange på de gymnasiale uddannelser, herunder også eux. Formålet med generalprøverne er, at eleverne bliver fortrolige med Netprøver i god tid forud for de skriftlige prøver. Alle institutioner opfordres derfor til at deltage i generalprøverne.

Der vil i Netprøver være oprettet prøveforekomster med opgavesæt i en række fag. Eleverne vil kunne tilgå opgavesættet og aflevere deres besvarelse i Netprøver, ligesom besvarelsen også vil blive analyseret af plagiatfunktionen i Netprøver. Den gældende oversigt over opgavesæt til generalprøverne i 2026 blev sendt ud pr. alle-mail til institutionernes hovedpostkasser den 1. oktober 2025. Oversigten over opgavesæt er fortrolig og må kun videreformidles i begrænset omfang til relevant personale.

Ønsker man at benytte et andet opgavesæt end det, som er på prøveforekomsten, skal dette udleveres uden om Netprøver. Eleverne vil stadig kunne aflevere deres besvarelse i Netprøver. 

 

Kontakt

  • Kontor for Prøver, Eksamen og Test

    Titel: Gymnasiale uddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 55 00

     

    Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.