Unge i målgruppen for stu skal have et tilbud om uddannelsen, der matcher den unges behov og indeholder valgmuligheder.
Den unges folkeregisterkommune har ansvaret for at orientere om, visitere til og give tilbud om stu. I nogle tilfælde er det dog en anden kommune, der har handle- og finansieringsansvaret.
Læs mere under Det kommunale ansvar
Unge, der vurderes i målgruppen til stu, har retskrav på tilbud om uddannelsen.
Forudsætningen for et tilbud om stu er, at kommunen har vurderet, at den unge er i målgruppen for stu.
Kommunen skal inddrage relevante udtalelser eller vurderinger fra sagkyndige og andre med relevant kendskab til den unge. Det vil typisk være den skole, den unge har gået på, eller fra andre indsatser, hvis den unge ikke kommer direkte fra skolen. Hvis den unge har gået i skole eller været i et andet tilbud i en anden kommune, inddrages den pågældende kommune.
Stu-lovgivningen fastlægger ikke, hvordan kommunen internt tilrettelægger sin proces i forbindelse med tilbud om stu. Dog gælder de generelle krav i fx forvaltningsloven, offentlighedsloven mv., i forbindelse med, at kommunen træffer afgørelse.
Kommunen er forpligtet til at orientere om sin visitationsproces på kommunens hjemmeside.
Når tilbuddet gives i forbindelse med afslutning af folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole mv., skal tilbuddet gives i så god tid, at den unge kan påbegynde stu i fortsættelse af denne undervisning.
I forbindelse med tilbuddet om stu, skal kommunen træffe afgørelse om den unges befordringsbehov i forhold til befordring mellem hjem (eller fast aflastningssted) og uddannelsessted (herunder praktiksteder under uddannelsen).
Der gælder forskellige regler afhængig af, om den unge har et særligt befordringsbehov eller ej. Kommunen skal sørge for, at befordringen finder sted på den mest hensigtsmæssige måde.
Reglerne om befordring er fastsat i stu-bekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt give den unge mulighed for at vælge mellem mindst to forskellige relevante uddannelsessteder. Valgmulighederne skal være indeholdt i tilbuddet.
At et uddannelsessted er relevant vil sige, at det ud fra en konkret og individuel vurdering matcher den unges behov, muligheder og ønsker, på baggrund af dialog med den unge.
Der er dog tilfælde, hvor kommunen ikke er forpligtet til at give den unge flere valgmuligheder. Undtagelserne kan gælde, hvis den unge har et ekstraordinært specialiseret behov, eller der er uforholdsmæssig stor prisforskel. Undtagelserne er beskrevet i stu-vejledningen.
Kommunen skal dog altid afsøge, om det er muligt at finde mindst to passende tilbud til den unge – også selv om det kræver, at kommunen indgår aftaler med private uddannelsessteder, eller uddannelsessteder i andre kommuner. Og kommunen skal altid give mindst ét relevant tilbud.
Kommunen skal inddrage den unge i visitationsprocessen og tilrettelæggelsen af uddannelsen.
Fremsætter den unge ønske om et bestemt uddannelsestilbud, bør det tages med i kommunalbestyrelsens overvejelser og vurderes nærmere.
Når den unge har modtaget kommunens tilbud, har den unge også ret til at komme med et alternativt forslag, som kommunen skal opfylde, hvis betingelserne er opfyldt.
Læs mere i afsnit 7 i stu-vejledningen (retsinformation.dk)
Der knytter sig ikke nogen specifik forsørgelsesmæssig ydelse til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller sociale ydelser under stu bevilges efter andre lovgivninger. Det vil typisk være kontanthjælp, med mindre den unge bevilges førtidspension.
Reglerne om kontanthjælp og førtidspension hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Hverken stu-loven, folkeskoleloven eller vejledningsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om introduktion eller brobygning til stu. Det er derfor op til den unges kommune, om der som del af processen med vejledning om stu og valg af uddannelsessted indgår besøg eller afprøvning på et eller flere relevante uddannelsessteder.
Ved besøg eller deltagelse i undervisningen vil det være den unges egen ulykkes- eller ansvarsforsikring, der skal dække eventuelle skader.
Det er op til kommunen, om kommunens unge optages løbende, eller der oprettes halv- eller helårligt optag. Beslutning om halv- eller helårlig optagelse skal offentliggøres.
Social- og Ældreministeriet har oplyst, at der heller ikke i servicelovens § 107 er krav om, at botilbud skal tildeles på bestemte tidspunkter.
Der er således ikke lovgivningsmæssige barrierer for, at den enkelte kommune tilrettelægger tildeling af et stu-tilbud og tildeling af botilbud, så de to ting tidsmæssigt passer sammen.
Et botilbud gives efter den sociale lovgivning og ikke som en del af stu. Dog kan et stu-forløb tilrettelægges, så den unge modtager botræning som del af undervisningen.
Ja, udgifter til botilbud kan indgå i prissammenligningen.
Det kan være, hvis den unge af sociale årsager har ret til botilbud efter serviceloven, og valget mellem flere tilbud om stu også indebærer valg mellem forskellige botilbud. Det kan for eksempel være, hvis det er et hensyn efter enten stu-loven eller serviceloven, at de to dele af indsatsen for den unge er samlokaliseret eller skal ligge i en given afstand fra hinanden.
De konkrete udgifter til botilbud kan være forskellige, og intentionen er, at kommunerne skal kunne tage højde for dette i sammenligningen af udgiften til stu.
Udgifter til botilbud kan også indgå i prissammenligningen, hvis et botilbud er en forudsætning for et givent uddannelsessted, fx grundet stor geografisk afstand.
Den unge har ret til at søge stu igen, selv om der tidligere er givet afslag. Ved en ny ansøgning vil kommunen skulle træffe afgørelse på det nu foreliggende grundlag og dermed vurdere, om den unges forhold har ændret sig sådan, at det giver anledning til en ny afgørelse, eller der skal træffes den samme afgørelse igen.
Der er ingen regler for, hvor mange gange man kan blive målgruppevurderet til stu, da en ung kan udvikle sig i, således at nye oplysninger kan medføre en anden målgruppevurdering.
Hvis en ung flytter under sit stu-forløb, og flytningen ikke medfører en midlertidig afbrydelse af uddannelsen, har den unge ret til at fortsætte sin uddannelse, uden ny visitation. Den nye folkeregisterkommune overtager ansvaret for forløbet og kan efter dialog med den unge træffe afgørelse om ændring af uddannelsessted, hvis der er behov for det, fx pga. afstand til uddannelsesstedet. Det vil være en ændring i den unges forløbsplan.
Der er ikke fastsat regler om ret til studiekort, hverken på stu eller andre ungdomsuddannelser. Det er derfor den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om og hvordan der udstedes studiekort til institutionens elever.
Det er op til de enkelte forretningsdrivende, kulturinstitutioner mv., hvilke studiekort de anerkender, og hvilke rabatter eller lignende de giver elever og studerende. I tilfælde hvor et studiekort fra en stu skal benyttes til studierabat, kan det ikke benyttes, hvis forudsætningen for studierabatten er, at uddannelsen er SU-berettiget.
Stu er ikke en af de ungdomsuddannelser, der er godkendt til Ungdomskort efter reglerne om befordringsrabat.
Alle unge mellem 16 og 19 år – også stu-elever – har mulighed for at købe et særligt Ungdomskort, der giver fri rejseret i det takst-område/den zone-gruppe, de bor i. Se nærmere på DSBs hjemmeside.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: stu@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 69 06 10
Åbningstider:
Tirsdag kl. 9 – 12
Fredag kl. 10 – 12
