Her finder institutioner de vigtigste regler og praktiske forhold, der gælder før afviklingen af de skriftlige prøver på FVU.
Institutioner skal i forbindelse med prøveafholdelse udpege en prøveansvarlig, der skal:
5 dage før en ny prøveperiode begynder stiller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet prøvesæt til rådighed for VUC og fængselsskoler via Prøveshoppen.
I de sidste 5 arbejdsdage op til en ny prøveperiode vil prøvesættene fra den tidligere prøveperiode ikke længere være tilgængelige i Prøveshoppen.
I forbindelse med afholdelse af en trinprøve på FVU, skal institutionen og evt. DOP’en (driftsoverenskomstparten):
1) Downloade prøvesættene på Prøveshoppen.
2) Opbevare opgavesættene sikkert, så kun personer med ansvar for prøveafvikling har adgang til disse.
3) Sikre, at et prøvesæt kun anvendes op til 3 gange i løbet af én dag.
4) Udpege en tilsynsførende til de skriftlige prøver. Disse skal kende til reglerne ved den pågældende prøve - herunder tilladte hjælpemidler samt håndtering af formodning om snyd under prøven.
5) Sikre, at eksaminanderne kender reglerne ved prøven, herunder:
Vejledning til hvordan institutioner downloader prøvesæt i Prøveshoppen, fremgår af den til enhver tid gældende tekniske vejledning, som er tilgængelig på styrelsens hjemmeside.
Du kan finde den tekniske vejledning her
Såfremt VUC har indgået driftsoverenskomst, skal det ansvarlige VUC distribuere et eksemplar af hvert prøvesæt til driftsoverenskomstparten (DOP). Distributionen skal ske sikkert.
VUC’et er ikke forpligtet til fysisk at printe prøvesættene til DOP.
Institutionens leder kan afgøre, at en eksaminand kan aflægge FVU-prøve på på særlige prøvevilkår jf. § 24, i den almene prøvebekendtgørelse.
Institutionens leder kan tilbyde særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder. Formålet er at sikre, at disse eksaminander ligestilles med andre i prøvesituationen.
Særlige prøvevilkår kan kun gives, hvis de ikke ændrer prøvens faglige niveau. Afgørelsen træffes altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte eksaminand.
De særlige prøvevilkår kan blandt andet bestå i, at eksaminanden får lov til at anvende bestemte værktøjer, hjælpemidler eller programmer, som der normalt ikke er generel adgang til ved prøven. Dette gælder dog ikke brug af generativ kunstig intelligens.
Der kan ikke kan gives dispensation til flersprogede deltagere som gruppe efter § 24 i almen eksamensbekendtgørelse.
Institutionens leder kan tilbyde særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre tilsvarende specifikke vanskeligheder. Formålet er at sikre, at disse eksaminander ligestilles med andre i prøvesituationen.
Særlige prøvevilkår kan kun gives, hvis de ikke ændrer prøvens faglige niveau. Afgørelsen træffes altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte eksaminand. At være to- eller flersproget er ikke en funktionsnedsættelse eller en tilsvarende specifik vanskelighed.
Prøven aflægges på papir i et printet prøvesæt.
Prøven kan enten aflægges på papir, på computer via en tilgængeliggjort PDF-fil eller i en kombination af papir og computer.
Institutionen kontrollerer i god tid, før prøven begynder, at det korrekte prøvesæt er downloadet på eksaminandens computer, så eksaminanden kan tilgå prøvesættet.
Eksaminander på særlige prøvevilkår skal have et printet eksemplar af prøvesættet stillet til rådighed.
Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Det er en forudsætning herfor, at den selvstuderende opfylder adgangskravet for at aflægge prøve jf. § 15 i den almene prøvebekendtgørelse.
Selvstuderende tilbydes 45 minutters individuel eller kollektiv faglig vejledning og vejledning om prøveaflæggelse. Selvstuderende, der ønsker at aflægge FVU-prøve, skal tilmelde sig hos den prøveafholdende institution normalt senest to uger før prøvens afholdelse.
For at give et særligt målrettet tilbud af FVU, baseret på deltagerens behov, kan undervisningen i de omfattede fag udbydes i mindre enheder kaldet fagelementer. Et fagelement skal udgøre en afgrænset enhed af et fags trin.
Et fagelement leder ikke frem til prøve, men deltagere, der ønsker at aflægge prøve efter undervisningen i et fagelement, vil kunne aflægge prøve i faget som selvstuderende jf. kap. 5 i FVU-vejledningen.
Læs FVU-vejledningen (retsinformation.dk)
Under prøven er det tilladt at medbringe og anvende materialer i fysisk form eller som er opbevaret lokalt på eksaminandens egen computer eller lignede. Dette gælder, medmindre der i reglerne for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger.
Det er ikke tilladt at anvende digitale værktøjer og programmer m.v., herunder generativ kunstig intelligens, medmindre det eksplicit fremgår af reglerne for den enkelte prøve.
Læs mere om brugen af ChatGPT og kunstig intelligens til prøverne på FVU
Institutionen skal i sine lokale eksamensregler angive, om eksaminanden må anvende internettet til digital adgang til undervisningsmateriale, der ikke kan medbringes fysisk eller opbevares lokalt.
Institutionen skal altid orientere sig i den gældende læreplan for det enkelte fag for at være opdateret på, om der er fastsat yderligere begrænsninger. Læreplan for det enkelte fag og niveau findes på ministeriets hjemmeside om fag og læreplaner.
Styrelsen kan udstede en hjælpemiddeloversigt (jf. § 31), der angiver nærmere begrænsninger og muligheder for anvendelse af hjælpemidler end dem, der fremgår af den almene prøvebekendtgørelse. Der er aktuelt ikke udgivet en sådan for prøverne på FVU, hvorfor bekendtgørelsens regler er gældende.
I FVU-dansk opgavesæt 2 kan eksaminanden anvende ordbøger, der har været brugt i undervisningen til ordopslag. Ordbøger kan være elektroniske, men må ikke linke videre til f.eks. oversættelsesprogrammer eller internettet i øvrigt.
Under prøverne er anvendelse af elektroniske hjælpemidler som f.eks. lommeregner, regneark, digital formelsamling og digital lærebog tilladt. Institutionens tilsynsførende skal kontrollere og sikre, at eksaminanden ikke kommunikerer utilsigtet under prøven jf. § 23 stk. 2 i den almene prøvebekendtgørelse.