Ungdomsskoler

Ungdomsskolens tilbud er frivilligt, og det er op til elev og forældre, om de hellere vil modtage undervisningen i folkeskolen.

Det er muligt for børn, der er fordrevet fra Ukraine, at opfylde undervisningspligten gennem tilbud om heltidsundervisning i 8. og 9. klasse. En elev i 7.-9. klasse kan også delvist opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. 

Børn, der er fordrevet fra Ukraine, kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning i 8. og 9. klasse

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskolen skal tilbyde heltidsundervisning i 8. og 9. klasse, hvori eleverne opfylder undervisningspligten, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 3.

Ungdomsskolens heltidsundervisning i 8. og 9. klasse skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og eleverne skal som hovedregel aflægge folkeskolens afgangsprøver, jf. ungdomsskolelovens § 3 a.

Ungdomsskolens tilbud er frivilligt, og det er op til elev og forældre, om de hellere vil modtage undervisningen i folkeskolen.

Heltidsundervisningen i ungdomsskolens 8. og 9. klasse kan gives i modtagelsesklasser svarende til folkeskolens

Det er fastsat i bekendtgørelse om ungdomsskolen, at heltidsundervisning i 8. og 9. klasse skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det gælder derfor også undervisning i dansk som andetsprog. Der vil herunder kunne oprettes modtagelsesklasser som del af ungdomsskolen.

Ungdomsskolens tilbud er frivilligt, og det er op til elev og forældre, om de hellere vil modtage undervisningen i folkeskolen.

Folkeskolens undervisning foregå i ungdomsskolens lokaler

Folkeskoleloven regulerer ikke den fysiske placering af undervisningen i folkeskolen. Undervisningen kan derfor godt foregå andre steder end på skolens område, hvis det i øvrigt er hensigtsmæssigt i forhold til den givne undervisningssituation.

Placeres undervisningen uden for skolens område, skal man være opmærksom på reglerne for tilsyn med eleverne, som blandt andet omfatter tilsyn med elevernes færden mellem forskellige undervisningssteder.

Folkeskolens leder kan tilbyde unge delvist at opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen

Folkeskolens leder kan efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i 7.-9. klasse delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.

Kontakt

  • Ukraine-hotline

    Titel: Ved sektorrelevante spørgsmål

    Telefon: + 45 70 80 67 07

     

    Telefonen er åben kl. 9-12 tirsdag, onsdag og torsdag.