Årets Dagtilbud er en pris, der uddeles årligt til dagtilbud i Danmark, som har en særlig høj kvalitet i det pædagogiske arbejde. Der er nu nomineret tre dagtilbud til årets pris.
Inkluderende børnefællesskaber, sammenhænge i børnenes liv og fokus på børneperspektivet er kodeordene for de tre nominerede til Årets Dagtilbud 2019. En integreret institution i Vejle, en i Sønderborg og en Skovbørnehave i Gladsaxe er udvalgt fra et bredt felt af indstillinger.
Hver dag gør det pædagogiske personale over hele landet en stor og vigtig indsats for at skabe gode rammer for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er en indsats, der har afgørende betydning for børnene. Ikke bare i deres dagligdag her og nu, men også for deres liv på den lange bane.
Årets Dagtilbud er en pris, der hvert år gives til et dagtilbud, som udfører et solidt pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Den daglige praksis skal samtidig være solidt funderet i den styrkede pædagogiske læreplan og gennemsyret af det pædagogiske grundlag.
124 indstillinger er blevet gennemgået og vurderet henover sommeren, og et fagudvalg har nu udvalgt tre dagtilbud, der hver især kan inspirere andre dagtilbud med deres pædagogiske arbejde. Fagudvalget skal nu besøge de tre nominerede dagtilbud og derefter træffe afgørelse om, hvem der skal løbe med titlen som Årets Dagtilbud 2019 og de 20.000 kroner, som følger med. Her er de tre nominerede:
Fagudvalget består af repræsentanter fra FOA, BUPL, BUPL’s Lederforening, KL, FOLA, Danske Professionshøjskoler og dagtilbudsområdets praksisfelt.
Prisen som Årets Dagtilbud overrækkes af Børne- og Undervisningsministeriet den 16. december 2019. Til inspiration for alle vil der blive videreformidlet gode eksempler fra de tre nominerede dagtilbud.
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)