Elementer af folkeskolereformen evalueres i tre nye rapporter

Hvad betyder det for skoleelevers læring og trivsel, når skoler styrer efter mål og resultater? Det spørgsmål er undersøgt i en af tre rapporter, der i dag bliver offentliggjort af Børne- og Undervisningsministeriet.

Rapporten om kommunal styring er udarbejdet af VIVE. Den viser blandt andet, mål- og resultatstyringen på kommunalt niveau er øget siden 2014.

Der er ifølge undersøgelsen ingen sammenhæng mellem kommunernes mål- og resultatstyring på den ene side og elevers læring og trivsel på den anden side. Til gengæld viser analyserne, at hvis den kommunale styring er kombineret med handlefrihed til skolelederne, så kan det højne elevernes afgangskarakterer i dansk og matematik i 9. klasse.

”Vi skal genskabe rummet til faglighed og lokal medbestemmelse. Så det giver stof til eftertanke, at kommunerne bruger flere mål og krav, men at det ikke hænger sammen med, hvor meget skolerne faktisk bruger dem. Det siger mig, at vi – og her mener jeg både stat og kommuner – måske er gået for langt i vores iver efter at styre alting. Vi må have en fornyet dialog med kommunerne og folkeskolens parter om, hvordan vi finder en balance, så tiden kan bruges på det, det hele handler om: børnene og undervisningen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Rapporten om undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik er udarbejdet af DPU og VIA. Undersøgelsen er gennemført blandt 10 skoler og giver et dybdegående indblik i, hvordan nogle skoler har arbejdet med Fælles Mål i dansk og matematik.

Undersøgelsen viser, at lærerne i dansk og matematik bruger en bred vifte af undervisningsmetoder og med stor variation. Samtidig viser rapporten, at lærerne de seneste år har tillagt undervisningsmaterialerne større betydning for deres valg af undervisningsmetoder. Lærerne anvender forskellige strategier for at variere undervisningen, men i både dansk og matematik sker det med udgangspunkt i, at undervisningen har et fælles indhold. Lærerne er mest opmærksomme på de fagligt svagest præsterende elever, når de undervisningsdifferentierer.

Rapporten om folkeskolens nye fag, Madkundskab og Håndværk og design, er udarbejdet af EVA. Undersøgelsen bygger på kvalitative data fra 38 skoler og kan derfor ikke betragtes som repræsentativ. Den giver dog et indblik i, hvordan nogle skoler har arbejder med at implementere de nye fag.

Undersøgelsen viser, at eleverne i begge fag motiveres af at arbejde kreativt. Især i madkundskab er eleverne begejstrede for den sociale og praktiske arbejdsform. Til gengæld ligger lærernes formelle kompetencer til at undervise i de to fag lavere, end det er tilfældet for alle skolens fag under ét.

Lærernes kompetencedækning i både madkundskab (73 procent) og håndværk og design (83 procent) ligger desuden under den politiske målsætning for kompetencedækning.

Rapporterne er udarbejdet som led i følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen, der har til formål at følge implementering, fremdrift og resultater af reformen.