Smitten med COVID-19 er stigende i hele landet. Regeringen har derfor besluttet at indføre nye tiltag henover jul og nytår, som kan være med til at få nedbragt smitten.
På grund af den fortsat bekymrende smitteudvikling har regeringen besluttet at indføre en række nye COVID-19-tiltag. De nye tiltag træder i kraft mandag den 21. december 2020 og gælder frem til den 3. januar 2021.
På Børne- og Undervisningsministeriets område er tiltagene følgende:
Mange elever og kursister vil fra på mandag allerede være hjemme fra skole på grund af juleferie, hvorfor ovennævnte initiativer forventes at berøre relativt få.
Dagtilbud holder fortsat åbent, om end mange børn forventes at være hjemme i juleferien. Dagtilbud, der har kapacitetsproblemer pga. mange sygemeldte eller isolerede medarbejdere, kan fortsat – hvis ikke de kan skaffe ekstra personale – dimensionere. Dimensionering kan eksempelvis have form af en afgrænsning af de timer, børnene er i dagtilbud mv., en prioritering mellem børnene i forhold til den tid, de er i dagtilbud mv. eller forskudte mødetider.
Alle skoler og uddannelsesinstitutioner, der har hjemsendte elever, har fortsat mulighed for glidende overgang til fremmødeundervisning frem til den 10. januar 2021. De nye tiltag indebærer, at også fx efterskoler og FGU får den samme mulighed som andre skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne allerede tidligere er blevet sendt hjem.
Børne- og Undervisningsministeriet har fortsat en Corona-hotline, hvor man kan ringe ind for at få svar på spørgsmål om regler, retningslinjer og lignende på børne- og undervisningsområdet i forbindelse med COVID-19. Hotline kan kontaktes på tlf. 7080 6707. Sundhedsfaglige spørgsmål kan rettes til den fælles myndighedshotline på telefon 7020 0233.
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)