Flere fordelsuddannelser udløser bonus til virksomheder

20 fordelsuddannelser har levet op til kriterierne for at få udbetalt bonus til de arbejdsgivere, som har haft elever i lære. 

Bager og konditor, landbrugsuddannelsen, maskinsnedker og lastvognsmekaniker er eksempler på en af de 20 erhvervsuddannelser, som har levet op til kriterierne for fordelsbonus. Det betyder, at virksomheder og arbejdsgivere, som har indgået uddannelsesaftale med elever fra de pågældende uddannelser i 2019, vil få udbetalt en økonomisk bonus, for hver elev de har haft i praktik. Arbejdsgivere får udbetalt fordelsbonus af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Fordelsuddannelser er uddannelser inden for fag, hvor der forventes et særligt stort behov for arbejdskraft, og det er derfor uddannelser, hvor elever har gode chancer for at få en læreplads. I 2019 blev 29 uddannelser udpeget til fordelsuddannelser af arbejdsgiverne. Af dem har 69 procent levet op til kriterierne for at få udbetalt fordelsbonus. Det er den højeste andel, siden initiativet blev indført med trepartsaftalen fra 2016. 

Kriterierne for, at uddannelserne lever op til at, arbejdsgiverne kan få udbetalt økonomisk bonus, er, at mindst ni ud af ti elever har en læreplads, og at omfanget af skolepraktik ikke må overstige 15 procent.

Opgørelsen af fordelsbonus er for 2019 og er ikke påvirket af situationen med COVID-19.

Se listen med fordelsuddannelser 2019, der medvirker til udbetaling af bonus til virksomheder (pdf)

Kontakt

  • Pressetelefon (kun for journalister)

    Titel: Børne- og Undervisningsministeriet

    Telefon: +45 22 40 09 30

     

    (Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)