Uddannelsesinstitutioner får forbud mod risikofyldte lån

Nu skal det være slut med risikofyldte låneformer som for eksempel renteswaps, og brugen af afdragsfrihed skal begrænses markant.

Det har regeringen besluttet, efter en tværministeriel arbejdsgruppe har belyst, hvordan man kan skærpe reguleringen og tilsynet.

Fem tiltag skal nu sikre, at skoler og institutioners færden på lånemarkedet bliver mere begrænset:

• Forbud mod renteswaps og andre ikke-konverterbare finansielle instrumenter via indførelse af positivliste over låneformer, som uddannelsesinstitutioner må anvende.
• Forbud mod afdragsfrihed - med mulighed for dispensation i helt særlige tilfælde.
• Forbud mod låntagning i udenlandsk valuta - bortset fra euro.
• Krav om bestyrelsesgodkendt finansiel strategi, herunder finansiel risikostyring.
• Styrket tilsyn med investeringer og gældsætning.

I efteråret 2019 kritiserede Rigsrevisionen blandt andet skoler og selvejende uddannelsesinstitutioner for at anvende risikofyldte lån som renteswaps og afdragsfrihed, uden at risikoen var overvejet og begrundet.

Både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet blev også kritiseret for ikke at have ført et tilstrækkeligt tilsyn med skolernes og institutionernes finansieringsforhold.

Med tiltagene sikres det, at de selvejende uddannelsesinstitutioner ikke længere har mulighed for at anvende låneformer med en høj risiko. Det tilsynsførende ministerium kan kun i begrænset omfang give dispensation til brug af afdragsfrihed i helt særlige tilfælde og under særlige vilkår.

Den skærpede regulering og det øgede tilsyn imødekommer hovedpunkterne i Rigsrevisionens kritik. Det forventes, at reguleringerne vil træde i kraft den 1. januar 2021.