Udbredelsen af den mere smitsomme britiske virusvariant er stigende i Danmark. For at bevare kontrollen med epidemien i den kommende tid indføres der derfor en række skærpede tiltag og restriktioner på blandt andet børne- og undervisningsområdet.
[07.01.21] Nyheden er opdateret med tilføjelse om forlængelse af fritagelse for indberetning ved dimensionering.
For at bevare kontrollen med epidemien i den kommende tid indfører regeringen en række skærpede tiltag og restriktioner.
Sundhedsmyndighederne vurderer, at dagtilbud fortsat kan holdes åbne, da de mindre børn ikke driver smitteudviklingen i epidemien. Ud fra et forsigtighedsprincip vil der dog i den kommende tid være et skærpet fokus på ekstra smitteforebyggende tiltag i dagtilbud mv. med følgende tiltag:
Afstandsanbefalingen øges ud fra et forsigtighedsprincip fra 1 til mindst 2 meter i en afgrænset periode. Der gælder visse undtagelser fra anbefalingen, blandt andet i dagtilbud og ved undervisning af sårbare personer.
De skærpede tiltag gælder fra fredag den 8. januar til og med 17. januar 2021.
Undtagelsen om, at dagtilbudsområdet fritages for at indberette til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, når der iværksættes dimensionering, forlænges fra den 10. januar 2021 til den 17. januar 2021. Det fremgår af de reviderede retningslinjer på området.
Børne- og Undervisningsministeriet opdaterer løbende spørgsmål og svar på børne- og undervisningsområdet.
Børne- og Undervisningsministeriet har en corona-hotline, som man kan ringe til for at få svar på spørgsmål om regler og retningslinjer i forbindelse med COVID-19. Hotlinen kan kontaktes på telefon 7080 6707.
Sundhedsfaglige spørgsmål kan rettes til den fælles myndighedshotline på telefon: 7020 0233.
Læs om alle de nye restriktioner og tiltag i pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet Skærpet forsamlingsforbud og øvrige tiltag for at imødegå cluster B.1.1.7
Titel: Sektorrelevante spørgsmål til håndtering af COVID-19.
E-mail: uvm@uvm.dk
Telefon: 33 92 50 00