Ledige AMU-kursister og erhvervsuddannelseselever, der har behov for praktisk undervisning frem mod svendeprøven inden 1. august 2021, kan nu vende tilbage med fuldt fremmøde på deres uddannelsessteder.
Der er tale om to grupper, som har et særligt behov for fremmøde for at opkvalificere sig og komme i beskæftigelse og for at opnå den nødvendige praktiske undervisning inden svendeprøven.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtaler:
”Mange AMU-kursister og elever på erhvervsuddannelserne har behov for at bruge hænderne eller lære følingen med fx en slibemaskine. Det lærer man ikke bedst derhjemme. Vi har allerede prioriteret området ved at åbne for certifikatfag og elever i skolepraktik. Nu gør vi lidt mere, så pandemien forhåbentlig ikke forsinker, at de bliver færdige med deres uddannelse”.
Lempelsen gælder fra tirsdag den 6. april 2021.
Titel: Sektorrelevante spørgsmål til håndtering af COVID-19.
E-mail: uvm@uvm.dk
Telefon: 33 92 50 00