Regeringen præsenterer fem forslag til nye initiativer til at styrke indsatsen for ordblinde.
Et nationalt videnscenter for ordblindhed hos børn, unge og voksne. Dialog med arbejdsmarkedets parter om styrket indsats for ordblinde voksne. Mere ordblindevenlige undervisningsmiljøer på FGU-institutionerne.
Det er nogle af de konkrete initiativer i en ny ordblindepakke (Ordblindepakke III), som regeringen forslår.
I 2015 blev Ordblindetesten taget i brug af skolerne – og siden er det gået fremad med at teste for ordblindhed hos børn og unge. Der er dog behov for fortsat fokus på at styrke indsatsen i forhold til ordblindhed. Det gælder både i forhold til børn og unge, men også i forhold til voksne ordblinde, som endnu ikke er testet for ordblindhed, og som kunne drage nytte af de eksisterende redskaber til at afhjælpe ordblindhed i deres hverdag.
”Regeringen ønsker igen i år at investere i at styrke indsatsen for ordblinde. Sidste år fokuserede vi på forbedringer til børn og unge. Denne gang fokuserer vi på de voksne, hvor vi ved, at den systematiske screening halter. Det kan og skal vi gøre meget bedre. Det vil både styrke livskvaliteten hos den enkelte og være til gavn for vores arbejdsmarked,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Børne- og undervisningsministeren vil snarest muligt indkalde til drøftelse af de enkelte elementer af Ordblindepakke III samt invitere arbejdsmarkedets parter til drøftelse om at styrke indsatsen for afklaring af voksnes ordblindhed.
Regeringen foreslår følgende initiativer til at styrke ordblindeområdet:
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)