Halvvejs inde i deres arbejde præsenterer ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler foreløbige anbefalinger til, hvordan skoler og institutioner kan håndtere nye digitale hjælpemidler ved prøverne.
Forud for at ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler afleverer deres endelige anbefalinger til ministeren i marts 2024, kommer gruppen nu med foreløbige anbefalinger til, hvordan skoler og institutioner allerede nu kan håndtere de digitale hjælpemidler.
Konkret anbefaler ekspertgruppen frem mod sommerens prøver 2024, at:
Ekspertgruppen om ChatGPT og andre digitale hjælpemidler skal aflevere anbefalinger til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om, hvordan skoler og institutioner kan tilrettelægge deres prøver i lyset af den digitale udvikling. Formålet med prøver er at evaluere resultaterne af mange års undervisning, og ekspertgruppen er optaget af, at læring er i fokus. Ekspertgruppen lægger i deres anbefalinger derfor vægt på sammenhængen mellem undervisning og prøver.
”Min ambition er både, at eleverne lærer om den nye teknologi i skolen. Samtidig med at vi skal afvikle troværdige prøver uden snyd. Jeg er derfor meget glad for ekspertgruppens foreløbige anbefalinger og ser frem til deres endelige forslag. Vi skal ikke frygte kloge maskiner. Vi skal frygte dumme mennesker,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
Titel: Gymnasiale uddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: stuk@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 55 00
Åbningstiden på telefonen er 9-12 tirsdag og torsdag.