Ny kortlægning: Andelen af folkeskoler med sene skoledage er faldet

Andelen af folkeskoler med sene skoledage faldt i 2022 sammenlignet med 2021. Faldet ses på tværs af alle klassetrin. Der er således en stor andel af eleverne på landets folkeskoler, der ikke har sene skoledage. Det viser en ny kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Kortlægningen viser jf. tabel 1, at andelen af skoler med sene skoledage på 1.-3. klassetrin, på 4.-6. klassetrin og på 7.-9. klassetrin er faldet fra 2021 til 2022. Det største fald ses på 4. klassetrin, hvor andelen af skoler med sene skoledage er faldet med 13 procentpoint.

Sene skoledage forstås som skoledage, der slutter efter kl. 14 i indskolingen, efter kl. 14.30 på mellemtrinnet og efter kl. 15 i udskolingen.

Tabel 1 | Andel af skoler med mindst én klasse med sene skoledage mindst én dag i uge 35, fordelt på klassetrin.

Ifølge de skoler, der har klasser med sene skoledage, er de typiske årsager, at eleverne møder efter kl. 8.00, at eleverne kompenseres ved længere pauser, eller at eleverne har et fleksibelt skoleskema, hvor de kompenseres med kortere skoledage på andre tidspunkter af året.

Afkortet skoledag

I skoleåret 2022/2023 har skolerne mulighed for at afkorte skoledagen ved brug af folkeskolelovens bestemmelser om konvertering af hele eller dele af den understøttende undervisning til fx to-voksenordninger (§§ 16 b, 16 d og 16 e).

Knap ni ud af 10 skoler har i 2022 angivet, at de har afkortet skoledagens længde ved brug af en eller flere af disse tre bestemmelser. Det er på samme niveau som i 2021. Der er dog stor forskel på, hvor stor en andel af den understøttende undervisning, skolerne afkorter.

Blandt skolerne, der har afkortet skoledagen, angiver knap halvdelen, at de har brugt de udvidede frihedsgrader til afkortningen. Sidste år var det knap hver tredje skole, der brugte den mulighed. En større andel af skolerne anvender i 2022 § 16 b sammenlignet med 2021, mens andelen af skoler, der anvender § 16 d, er på niveau med 2021.

Størstedelen af de skoler, der har afkortet skoledagen, konverterer den under-støttende undervisning til to-voksenordninger (97-98 procent). Derudover konverterer nogle skoler blandt andet den understøttende undervisning til turbofor-løb, konfirmationsforberedelse og til yderligere personaleressourcer til åben skole og bevægelsesaktiviteter.

Læs rapporten om kortlægning af sene skoledage 2022 her (PDF)

Om rapporten

• Resultaterne er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 797 folkeskoler, svarende til 67 procent af landets folkeskoler.
• Dataindsamlingen er gennemført i uge 35, som i tidligere års kortlægninger. Cirka 99 procent af skolerne angiver, at skemaet for uge 35 i meget stor grad eller i stor grad afspejler en typisk skoleuge.
• Data er indsamlet af Styrelsen for It og Læring, og afrapporteringen er udarbejdet i et samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. 

Om konvertering af understøttende undervisning

Skolerne har i skoleåret 2022/2023 mulighed for at afkorte skoledagen ved hjælp af folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d samt de udvidede frihedsgrader (§ 16 e). Bestemmelserne giver skolerne mulighed for at konvertere hele eller dele af den understøttende undervisning til fx to-voksenordninger. Folkeskoleforligs-kredsen har den 10. februar 2023 indgået aftale om at forlænge de udvidede frihedsgrader om konvertering af den understøttende undervisning i folkeskolen i skoleåret 2023/2024.

Læs mere om bredt flertal, der forlænger udvidede frihedsgrader i folkeskolen her (uvm.dk)

§ 16 b kan anvendes i indskolingen eller ved konkret behov på mellemtrinnet eller i udskolingen for specialklasser eller specialskoler. § 16 d kan bruges på mellemtrinnet eller i udskolingen, mens § 16 e kan anvendes på alle klassetrin.