En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøger indhold og kvalitet i tidlig SFO, og hvordan overgangene til og fra tilbuddet er organiseret.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet undersøgt indholdet af og kvaliteten af overgangsmodellen fra dagtilbud til fritidstilbud før skolestart, tidlig SFO, samt hvordan overgangene til og fra tilbuddet er organiseret.
EVA har identificeret fem kvalitetskendetegn for tidlig SFO. De fem kvalitetskendetegn indkredser, hvad der er særlig vigtigt for at skabe et sammenhængende børneliv i over¬gangen fra dagtilbud til tidlig SFO og skole. Kvalitetskendetegnene er identificeret på baggrund af forskning og interviews med interessenter, forskere og praktikere.
De fem kvalitetskendetegn er:
Overordnet viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvordan tidlig SFO er organiseret. Blandt andet angiver 65 procent af lederne, at de i høj grad prioriterer forældresamarbejdet, fx ved overleveringsmøder eller møder ved overgangen fra dagtilbud til tidlig SFO. 45 procent af lederne angiver desuden, at personale fra dagtilbuddet i høj grad eller nogen grad følger med i tidlig SFO efter opstart. 81 procent af lederne angiver, at de i høj grad prioriterer, at børnene er sammen med en fast gruppe af børn. Størstedelen af de tidlige SFO’er overlader senere på dagen de børn, som er tilknyttet den tidlige SFO, til den almindelige gang i resten af SFO’en, så de små børn er sammen med skolebørn en del af dagen. April og maj er de måneder, de fleste tidlige SFO’er starter op.
Tidlig SFO er en udbredt model for overgangen fra dagtilbud til fritidstilbud og skole. Modellen har mange forskellige betegnelser, bl.a. før-SFO, tidlig SFO, maj-børn, mini-0. klasse, forårs-SFO, førskoletilbud etc. Over halvdelen af de 1.002 fritidstilbud, der tilbyder tidlig SFO har deltaget i undersøgelsen.
Børn, der endnu ikke er startet i børnehaveklasse, kan optages i SFO eller fritidshjem, hvis de har minimumsalderen for optagelse i børnehaveklassen. Minimumsalderen herfor er 4 år og 10 måneder. Tidlig SFO har til formål at give børnehavebørn en harmonisk og flydende overgang fra børnehave til skolen. Det er tiltænkt som værende forberedende og give børnene et liv i skolen forud for påbegyndelse i børnehaveklasse. Tilbuddene faciliteres hovedsageligt af skolefritidsordningerne, hvor de i løbet af dagen også ofte indgår med de elever, der er begyndt i skole.
Som resultat af undersøgelsen har EVA peget på en række potentialer, der kan styrke indhold og kvalitet af tidlig SFO som overgangsmodel. Herunder potentialer i at have mere fokus på bl.a. organisering, vidensudveksling og forældresam-arbejde.
EVA finder med afsæt i kvalitetskendetegnene potentiale for at styrke indhold og kvalitet af tidlig SFO ved at have mere fokus på følgende:
Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt SFO- og fritidshjemsledere. Spørgeskemaet er udsendt til 1.907 ledere. Styrelsen for It og Læring (STIL) har på vegne af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) modtaget 1.002 besvarelser. Den opnåede svarprocent er dermed 53 procent. Der er udført en repræsentativitetstest, hvor population og de faktiske besvarelser sammenlignes. Testen viser, at undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til fordeling på region og kommunetype.
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: dagtilbud@stukuvm.dk